Syv ud af ti unge i aldersgruppen 18-30 år vil gerne eje deres egen bolig – men kun en ud af ti gør. Det viser en undersøgelse, som Epinion har gennemført for Finans Danmark og tal fra Danmarks statistik.
Det skriver interesse- og arbejdsgiverorganisation for blandt andet penge- og realkreditinstitutter i en pressemeddelelse.
Ifølge Finans Danmark er udfordringen for de unge særligt i de store byer, at der er for få boliger, de har råd til.
Det manglende udbud presser priserne op, hvilket ikke kan løses ved at gøre det nemmere at låne penge. Det vil blot føre til stigende priser, når udbuddet af boliger ikke følger med.
– Der skal bygges flere billige boliger i de større byer, hvis flere unge skal have råd til at komme ind på boligmarkedet i København eller Aarhus. Derfor har vi tidligere foreslået at lempe lokale størrelseskrav ved nybyggeri, så der kan bygges flere og mere prisvenlige boliger, siger Peter Jayaswal, underdirektør for realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark.
Der er dog nogle låneregler og Finanstilsynets praksis på området, som kan gøres mere fleksible – så særlige hindringer for de unge boligkøbere fjernes.
– Institutterne er underlagt regler, som skal sikre, at lån gives på et robust og forsvarligt grundlag. Det bakker vi som sektor naturligvis op om. Ingen er tjent med, at der gives lån, som låntager ikke kan betale. Men reglerne er over årene vokset både i omfang og detaljeringsgrad. Dermed er bankernes og realkreditinstitutternes råderum til at træffe beslutninger baseret på deres kredithåndværk også skrumpet en del, udtaler Peter Jayaswal.
– Og vi kan se, at I nogle tilfælde kan unødigt rigide regler spænde ben for, at der gives lån til en bolig, selv om de unge boligkøberes økonomi godt kan bære det. Derfor efterlyser vi mere fleksibilitet i regler og tilsynspraksis, så banker og realkreditinstitutter får mulighed for at give lån, hvis det ifølge deres vurdering er økonomisk forsvarligt.
Helt konkret foreslår Finans Danmark:
- Banker og realkreditinstitutter skal i højere grad kunne tage udgangspunkt i fremtidig økonomi, når de kreditvurderer unge. Unge oplever mange skift i deres økonomi og forbrugsmønster. Samtidig vil unge ofte have en større omstillingsparathed i forhold til forbrug, når de skal købe en bolig. Derfor er det i nogle tilfælde mindre relevant for institutterne at dokumentere, hvilket rådighedsbeløb den unge har brug for, baseret på deres hidtidige forbrug. Banker og realkreditinstitutter bør derfor i højere grad kunne lægge vægt på den unges fremtidige rådighedsbeløb.
- Forventede indkomststigninger skal i højere grad kunne lægges til grund for alle unge, nyuddannede kunder. Ikke alle unge i dag har en dokumenteret fastlagt lønudvikling, som for eksempel advokater. Derfor bør forventede indkomststigninger i højere grad kunne medregnes ud fra en konkret og individuel vurdering.
- Unge, der er på nippet til at være færdige med deres uddannelse, og som har udsigt til høj jobsikkerhed, skal ikke have afslag på et lån, som de kan blive godkendt til, i samme øjeblik de har afsluttet deres uddannelse. I nogle særlige tilfælde spænder reglerne ben for, at næsten færdiguddannede unge med solid økonomi, kan få lån til en bolig, som de ville blive godkendt til at købe, hvis de netop var færdiguddannede.
- Krav til afvikling af lånet skal i højere grad være op til institutterne, så længe det sikres, at de unge boligkøbere vil have en robust formue efter en årrække i boligen. I dag indeholder regler og tilsynspraksis en række forskelligartede krav om, i hvilke tilfælde boligkøber skal afvikle sin gæld hurtigere end en standard finansiering, hvor realkreditgæld afvikles over 30 år og supplerende banklån over 20 år. For unge nyuddannede giver det ikke altid mening med en hurtigere afvikling af gælden, og de mange krav er med til at besværliggøre långivningen.
Kilde: Finans Danmark.
