Regeringen har sammen med Det Konservative Folkeparti indgået aftale om finansloven for 2026.
Det oplyser finansministeriet i en pressemeddelelse.
– Vi investerer historisk mange penge i vores kommunale velfærd til skoler, børnehaver, plejehjem og sygehuse. Samtidig banker vi elafgiften i bund, udtaler finansminister Nicolai Wammen (S) i meddelelsen.
Som tidligere annonceret afskaffes elafgiften midlertidigt i 2026 og 2027 svarende til at reducere afgiften til EU’s minimumssats for private på 0,8 øre per kilowatt-time.
Aftalen indeholder foruden afgiftslettelser på el afskaffelse af afgifterne på kaffe, chokolade og sukkervarer, mens der ikke er meget fokus på byggeriet eller ejendomme.
Ordet “byggeri” nævnes blot en enkelt gang i aftaleteksten, hvor Det Konservative Folkeparti noterer sig, at det skal undersøges, “hvordan stormflodsordningen generelt kan understøtte incitamentet til klimatilpasning og om mulighederne for mere klimasikkert byggeri efter en stormflodsskade kan styrkes”.
I en pressemeddelelse hæfter EjendomDanmark sig ved, at aftalen til gengæld har fokus på økonomisk stabilitet og forudsigelighed.
– Det er helt afgørende, når det handler om investeringer og opførelsen af fremtidens boliger. Derfor er vi glade for, at finansloven fastholder en stabil kurs for dansk økonomi og skaber ro om de rammer, der skal til for at bygge de boliger, vi har så stort behov for, udtaler Peter Stenholm, administrerende direktør i EjendomDanmark.
EjendomDanmark hæfter sig desuden ved, at der med finanslovsaftalen også lægges op til en større indsats for regelforenkling og byrdelettelser for erhvervslivet. EjendomDanmark vurderer, at det – særligt i forhold til overimplementering af EU-regulering – er afgørende at reducere de administrative krav til virksomhederne og hilser initiativet velkomment på branchens vegne.
Penge til kystbeskyttelse og klimasikring af bevaringsværdige bygninger
Regeringen og Det Konservative Folkeparti er derudover enige om at styrke indsatsen for at beskytte Danmark mod klimaforandringer. Aftalen betyder, at der afsættes flere penge til kystbeskyttelse og klimasikring af bygninger i de kommende år.
Den såkaldte kystpulje, som kommuner kan søge til projekter mod stormflod og erosion, bliver fordoblet i 2026. Herefter forhøjes den yderligere, så der fra 2027 til 2029 afsættes 150 millioner kroner om året. Midlerne skal sikre, at flere kystområder kan beskyttes hurtigere og mere effektivt.
Derudover bliver der afsat 150 millioner kroner årligt fra 2027 til 2029 til at beskytte ejendomme og bevaringsværdige bygninger mod oversvømmelser og stigende grundvand. Pengene skal især hjælpe steder, hvor der ikke findes fælles klimasikringsløsninger, og hvor historiske bygninger risikerer at tage skade.
– Det giver god mening at sikre ejendomme i de områder, der er mest udsatte – det er et nødvendigt første skridt. Det er mit håb, at indsatsen også kan komme de lokale erhvervsdrivende til gode, og vi opfordrer til, at erhvervslivet bliver tænkt med ind i de kommende puljer, udtaler Peter Stenholm.
– Der er brug for en samlet, national plan for klimatilpasning, der ser på både regnvand og havvand.
Regeringen vil i samarbejde med Det Konservative Folkeparti fastlægge kriterierne for, hvordan midlerne skal fordeles. Samtidig skal administrationen af ordningerne holdes så enkel som muligt. I alt afsættes der 82 millioner kroner i 2026 og 300 millioner kroner årligt i 2027-2029 til initiativerne.
Aftalen bliver en del af regeringens kommende klimatilpasningsplan, som skal præsenteres senere.
