Flere og flere unge boligejere i de største byer har velhavende forældre, og især i hovedstadsområdet er udviklingen markant.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som bygger på registerdata fra Danmarks Statistik.
Det skriver AE i en pressemeddelelse.
I Københavns Kommune har 43 procent af boligejerne i alderen 18 til 29 år forældre, der ligger blandt de ti procent mest formuende i Danmark. Andelen er steget fra 38 procent i 2021 til 43 procent i starten af 2025.
På Frederiksberg er udviklingen endnu tydeligere. Her har over 52 procent af de unge boligejere velhavende forældre, hvilket betyder, at mere end hver anden ung boligejer i kommunen kommer fra den rigeste del af befolkningen.
Også i Aarhus ses en høj andel, hvor godt 29 procent af de unge boligejere har rige forældre. Ifølge analysen er der samtidig en overrepræsentation i flere kommuner omkring København, herunder Gentofte med lidt over 37 procent og Lyngby-Taarbæk med næsten 37 procent.
På landsplan er andelen langt lavere. Her har godt 14 procent af unge boligejere velhavende forældre, hvilket stadig er en stigning fra omkring 13 procent i 2021.
– De eksplosivt stigende boligpriser i de store byer betyder, at rige forældre i højere grad er afgørende for, hvem der har mulighed for at blive boligejer som ung. Det viser, at den sociale arv er tydeligt til stede på det danske boligmarked, udtaler chefanalytiker Sune Caspersen i AE.
Uden for storbyerne ligger andelen af unge boligejere med velhavende forældre stabilt på lidt under 9 procent, og analysen finder ingen tegn på, at unge i resten af landet i stigende grad er afhængige af rige forældre for at købe bolig.
– Kontrasten mellem København og resten af landet er slående. I hovedstaden handler det i stigende grad om, hvilken familie du kommer fra, mens det uden for storbyerne stadig er muligt at købe bolig uden at have velhavende forældre, siger Sune Caspersen.
