AquaPri har valgt at samle ledelse, administration og salg i et nyt hovedkontor i Vejle.
Det skriver fiskeopdrætskoncernen i en pressemeddelelse.
AquaPri har hidtil haft sine administrative enheder spredt mellem Glyngøre og Frederiksværk.
– Vi har indtil nu som organisation været spredt på forskellige lokationer, men vi vil gerne give vores dygtige medarbejdere de bedst mulige rammer for både at præstere og trives i dagligdagen. Derfor samler vi nu vores administration på et nyt hovedkvarter i Vejle, udtaler administrerende direktør i AquaPri, Alexandre van der Wees.
Flytningen betyder, at omkring 20 medarbejdere – herunder flere nye profiler – nu har deres daglige gang i Vejle. Blandt dem er CFO Carsten Schou-Nielsen og International Sales Manager Christel Lassalle.
AquaPri, som beskæftiger over 100 medarbejdere, bevarer sine opdrætsanlæg over hele landet samt et satellitkontor på Sjælland.
Virksomheden, der er kendt for opdræt og salg af ørred og sandart, havde i 2023/24 et bruttoresultat på 55 millioner kroner og et før skat og før ophørende aktiviteter på knap 16 millioner kroner.