Flagermus, der er fredet i hele EU, skaber udfordringer for byggeprojekter rundt omkring i Danmark.
Det skriver DR.dk.
Flere kommuner oplever forsinkelser og øgede omkostninger, da de skal undersøge for flagermus, før de fælder træer eller river bygninger ned.
I Tønder har en cykelsti eksempelvis været forsinket i op til to år og kostet en halv million kroner i ekstra undersøgelser på grund af flagermus i området.
EU-lovgivning og nyere domme kræver, at kommuner altid undersøger for flagermus, hvis deres levesteder kan være påvirket. Større projekter som vindmøller eller veje kræver op til to års forundersøgelser.
Morten Elmeros, flagermusekspert og seniorrådgiver ved Aarhus Universitet, ser udviklingen som positiv.
– De er en del af naturen i Danmark og i Europa, og det er vigtigt at passe på dem, så vi kan bevare naturen så oprindeligt som muligt, siger han til DR.dk om flagermusene.
Alle 17 danske flagermusarter er beskyttet, og manglende hensyn kan true deres levesteder og lokale bestande.
Vordingborg Kommune har af Planklagenævnet fået ophævet en lokalplan, fordi forholdene vedrørende især flagermus er ikke undersøgt godt nok. I Aalborg Kommune er der desuden udsigt til, at et projekt med blandt andet nye fastfood-restauranter ved Gigantium må skaleres markant ned på grund af flagermus.
EU-lovgivningen om beskyttelse af flagermus i forhold til byggeprojekter i Danmark stammer primært fra Habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter).
Direktivet er implementeret i dansk lovgivning gennem Naturbeskyttelsesloven (§ 29a og § 30) og Habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 408 af 2007, senere opdateret). Det stiller specifikke krav til beskyttelse af flagermus, da alle 17 flagermusarter i Danmark er fredet og opført på direktivets bilag IV som særligt beskyttede arter.
Centrale punkter i EU-lovgivningen
Beskyttelse af levesteder: Flagermus’ yngle- og rastepladser, såsom træer, huler og bygninger, er beskyttet. Det er forbudt at ødelægge eller forringe disse levesteder, hvilket betyder, at byggeprojekter, der kan påvirke flagermus, skal tage højde for deres tilstedeværelse.
Forundersøgelser: Før byggeprojekter, herunder nedrivning af bygninger, fældning af træer eller anlæg af veje og vindmøller, skal der gennemføres undersøgelser for at afklare, om flagermus er til stede. Dette kan indebære brug af lytteudstyr til at opfange flagermusenes lyde eller overvågning over længere perioder (op til to år for større projekter som vindmøller eller veje).
Genhusning og undtagelser: Hvis flagermus findes i et projektområde, skal de genhuses, før byggeriet kan begynde. Undtagelser kan kun gives i særlige tilfælde, for eksempel ved betydelige støj- eller lugtgener, og kun hvis der tages skånsomme foranstaltninger, som at flytte flagermus uden for yngle- eller dvaleperioder. Sådanne undtagelser kræver dispensation fra myndighederne.
Strengere praksis efter EU-domme: Nyere EU-domme har præciseret, at myndigheder skal tage proaktive skridt til at beskytte flagermus, selv hvis deres tilstedeværelse ikke er bekræftet på forhånd. Kommuner kan ikke længere antage, at flagermus er fraværende, men skal undersøge, hvis der er en mulighed for deres tilstedeværelse.
Danske kommuner er blevet mere opmærksomme på flagermusbeskyttelse de seneste år, delvis på grund af EU-domme, hvilket har ført til en mere systematisk tilgang til at undersøge og beskytte flagermus i forbindelse med byggeprojekter.
