Fokus Nordic skifter ud i toppen af selskabet, oplyses det i en pressemeddelelse.
Fra juni 2026 overtager Charles Dupont posten som administrerende direktør efter virksomhedens grundlægger Tonny Nielsen, der efter ti år i spidsen stopper som direktør. Han træder dog ind i selskabets “supervisory board” og fortsætter som medejer.
Tonny Nielsen etablerede Fokus Nordic i 2016 med udgangspunkt i en dansk ejendomsplatform. Under hans ledelse er virksomheden vokset til en af Nordens største ejendomsforvaltere med aktiver for omkring 75 milliarder kroner.
Selskabet betjener i dag mere end 40 institutionelle investorer og har over 150 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Stockholm, Oslo og Helsinki.
– At opbygge Fokus Nordic fra bunden har været et afgørende kapitel i mit professionelle liv, udtaler Tonny Nielsen.
– Jeg er stolt af at give stafetten videre til Charles på et så spændende tidspunkt i virksomhedens rejse. Jeg vil fortsat være fuldt engageret som aktionær og vil arbejde hånd i hånd med Charles for at sikre en problemfri overgang.
Den nye administrerende direktør, Charles Dupont, kommer med mere end 25 års erfaring inden for investering og forvaltning af ejendomme og infrastruktur.
Han har blandt andet været medstifter af investeringsselskabet Antin Infrastructure Partners og har tidligere stået i spidsen for kapitalforvaltningsvirksomheden Schroder AIDA, som senere blev overtaget af Schroders.
– Jeg er virkelig beæret over at være blevet betroet af BlackFin Capital Partners og Tonny Nielsen at lede virksomheden ind i dens næste udviklingsfase. Min prioritet vil være at accelerere virksomhedens momentum ved at bygge videre på dens dybe lokale ekspertise inden for ejendomsbranchen, udtaler Charles Dupont.























