Den hastige vækst i kunstig intelligens og digitale tjenester skaber behov for flere store datacentre, men udviklingen kan få store konsekvenser for både klima, natur og lokalsamfund.
Det konkluderer et nyt forskningsbrief fra Det Nationale Center for Kunstig Intelligens i Samfundet i en pressemeddelelse.
Forskerne advarer om, at hyperscale-datacentre bliver behandlet som almindelige byggeprojekter, selv om de bruger enorme mængder strøm og kan belaste både elnet, vandressourcer og omgivelser. I 2025 brugte datacentre omkring 2 milliarder kilowatttimer strøm i Danmark, og forbruget ventes at stige markant frem mod 2050.
– Når datacentre reserverer store dele af elkapaciteten, risikerer det at gå ud over andre sektorer og lokale udviklingsmuligheder, udtaler Amanda Obitz Mogensen, postdoc ved DTU og medforfatter.
Samtidig mangler der ifølge forskerne åbenhed om blandt andet vandforbrug, luftforurening, støj og lysgener, fordi centrale oplysninger ofte ikke er offentligt tilgængelige. Det gør det vanskeligt for både myndigheder og borgere at vurdere projekternes reelle konsekvenser.
Forskningsbriefet peger også på, at lokale borgere ofte bliver inddraget for sent, når nye datacentre planlægges.
Borgere reagerer på alt fra støj og ændrede landskaber til frygt for højere energipriser og faldende ejendomsværdier.
– Mange oplever, at de ikke har reel indflydelse på beslutninger, der kan påvirke deres hverdag og fremtid. Samtidig er det svært for kommunerne at stille krav til industrien eller få fuldt indblik i projekternes konsekvenser, siger Amanda Obitz Mogensen.
Forskerne opfordrer derfor til en mere helhedsorienteret planlægning, hvor der ikke kun ses på de økonomiske gevinster, men også på ressourceforbrug, miljøpåvirkning og konsekvenserne for de lokalsamfund, der skal leve med de store anlæg.
