Chancen for at se en flagermus flakse gennem haven eller en hare springe gennem græsset foran sommerhuset er større i dag end for fem år siden. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.
Siden 2015 har mere end 20.000 frivillige danskere indsendt over 500.000 observationer af 30 forskellige dyr, planter og svampe til citizen science projektet Biodiversitet Nu, og resultaterne viser tydeligt, at Danmarks almindelige arter er i fremgang på landsplan, og specielt i og omkring byerne, lyder det fra foreningen.
– Resultatet er i første omgang overraskende og positivt. Vi hører ellers så meget negativt, når det handler om biodiversitet. Men her kan vi vise, at for vores almindelige arter nær byerne, er der sket en fremgang. Vores data er ikke indsamlet af eksperter, men datamængden er så stor, og analyserne så robuste, at uanset hvordan vi tester data og indregner usikkerheder, kommer vi frem til samme positive resultat, udtaler Carsten Rahbek, professor i biodiversitet, leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, og ansvarlig for artdataen i Projekt Biodiversitet Nu.
Dyr tilpasser sig byerne
Kigger man nærmere på undersøgelsens kortlægning, står det dog klart, at naturen udvikler sig forskelligt regionalt og i vores naturområder, hvor Danmarks sjældnere dyr og planter lever.
Guldsmede, spætter, viber, egern, brune frøer, en plante som liden klokke samt undersøgelsens andre almindelige arter er specielt i fremgang i og omkring byerne, sammenlignet med andre landskabstyper. Eksempelvis i haver, parker, sommerhusområder og skove nær byerne. Ifølge Carsten Rahbek kan fremgangen blandt andet forklares med befolkningens og kommunernes stigende interesse for at indrette grønne områder efter filosofien “vild med vilje”.
– Projektet viser således også, at indsatser f.eks. i byerne gavner biodiversiteten, siger Carsten Rahbek, men peger dog på, at udviklingen samtidig skyldes arternes evne til at tilpasse sig og finde levesteder, hvor mennesket har indrettet landskabet.
– Mange steder er egern gået tilbage i skoven, men er i fremgang i haver. Haren forsvinder måske fra marker, men trives i stigende grad i sommerhusområder, forklarer han.
Biodiversiteten er stadig i krise
Hos Danmarks Naturfredningsforening, som leder borgerinddragelsesprojektet Biodiversitet Nu, vækker resultaterne både begejstring og bekymring.
– Lige så glade vi er for fremgangen for de almindelige arter i og omkring byerne, lige så forfærdede er vi over, at naturen uden for byerne, hvor de sjældne og truede arter overvejende lever, ikke oplever nogen fremgang. Det er dybt bekymrende, siger Præsident Maria Reumert Gjerding.
Forskerne kan ikke spore fremgang for den værdifulde natur eller i den lysåbne natur. Heller ikke i landbruget er de almindelige arter i positiv udvikling.
– Det er et skræmmende resultat, at de almindelige arter ikke går frem, hvor de burde trives, nemlig i den vilde natur. Andre undersøgelser viser, at vi har masser af plads til forbedring, men vores naturområder er nu i så ringe en tilstand, at end ikke de almindelige arter går frem, siger Carsten Rahbek.
Om Projekt Biodiversitet Nu
Projekt Biodiversitet Nu er et forskningsprojekt, som i årene 2015 til 2020 har undersøgt biodiversitetens udvikling i Danmark. Formålet med projektet er at skabe ny viden om, hvordan naturens tilstand udvikler sig og samtidig inddrage den brede befolkning i indsamlingen af naturdata. Med app’en NaturTjek har mere end 20.000 danskere registreret over en halv million observationer af 30 udvalgte dyr, planter og svampe, som forskerne efterfølgende har bearbejdet. Arterne er udvalgt, fordi de er indikator for biodiversitet og god natur.
