Københavns Kommune fastholder i udgangspunktet den nuværende måde at udarbejde lokalplaner på, selv om der har været politiske ønsker om at lade bygherrer skrive planforslagene selv for at spare tid.
Det fremgår af en ny sag i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, som samtidig peger på, at lokalplanprocessen kun i begrænset omfang kan forkortes ved at ændre på, hvem der skriver selve planen.
Forvaltningens analyse viser, at det ikke er selve udarbejdelsen af lokalplanen, der tager længst tid. Den største del af processen ligger i afklaringsfasen og i de efterfølgende politiske behandlinger og høringer. En typisk proces kan strække sig over mange måneder, hvor blandt andet politisk behandling og offentlig høring alene kan tage op mod et halvt år. Selve udarbejdelsen af lokalplanen udgør derimod kun en mindre del af forløbet.
I dag leverer bygherrer allerede en stor del af det tekniske materiale, mens forvaltningen står for den juridiske og planfaglige formulering. Det sikrer ensartede planer, som er lettere at administrere og sammenligne. Hvis bygherrer fremover skal udarbejde selve lokalplanforslaget, vil kommunen stadig skulle kvalitetssikre og juridisk gennemgå materialet, fordi lokalplaner er myndighedsafgørelser. Derfor vurderer forvaltningen, at ændringen hverken vil spare tid eller ressourcer.
Samtidig vurderes det, at lokalplanerne allerede er så enkle, som det er muligt uden at gå på kompromis med kvaliteten. Mange af de krav, der gør planerne komplekse, skyldes politiske beslutninger om for eksempel bynatur, boligkrav og støjhåndtering.
Et flertal af politikerne i udvalget har dog besluttet at igangsætte et forsøg, hvor bygherrer får mulighed for at udarbejde udkast til lokalplanforslag inden for kommuneplanens rammer. Forsøget skal efterfølgende evalueres.
Derudover skal forvaltningen undersøge, om mindre lokalplaner fremover kan vedtages administrativt. Det kan potentielt forkorte processen med to-tre måneder. Samtidig skal der udarbejdes et overblik over de krav, der i dag gør lokalplanerne komplekse, og som er tidskrævende at håndtere.
Samlet set peger sagen på, at hvis ventetiden på lokalplaner skal nedbringes markant, kræver det ændringer i de politiske processer og i afklaringsfasen snarere end i selve skrivearbejdet.
