Nedrivningen af en villa fra 1925 på Langelinie i Odense møder nu skarp kritik fra både politikere og fagfolk, skriver Fyens.dk.
Kritikerne har svært ved at forstå, at Odense Kommune gav tilladelse til nedrivningen uden først at involvere politikerne.
Konservative Tommy Hummelmose ønsker svar på, hvordan kommunen nåede frem til, at bygningen ikke var bevaringsværdig, og hvorfor sagen aldrig blev forelagt politikerne i By- og Kulturudvalget.
– Det undrer mig meget, at forvaltningen er så tonedøv i forhold til at give tilladelse til at rive en ejendom ned, som man sagtens ville kunne renovere, siger Tommy Hummelmose til Fyens.dk.
Han har ifølge avisen stillet en række spørgsmål til forvaltningen, som han kræver at få svar på til et møde i By- og Kulturudvalget i næste uge.
På et kommende udvalgsmøde vil han foreslå, at alle nedrivninger inden for Hunderupkvarterets bevarende lokalplan fremover skal behandles politisk, før der kan gives tilladelse.
Huset på Langelinie 175 blev i slutningen af 2025 købt for 15 millioner kroner af en person med navne- og adressebeskyttelse af Jesper Steen Tastesen, der er direktør i Tasfo Selskaberne.
Sagen er langt fra enestående. Ifølge aktindsigter har Odense Kommune de seneste to år givet tilladelse til nedrivning af mere end 130 bygninger, hvor de fleste er enfamiliehuse, skriver Fyens.dk.
Kommunen modtager et stigende antal anmodninger om nedrivningstilladelse og behandler aktuelt 15-20 sager årligt vedrørende bevaringsværdige bygninger. Der er siden 2023 modtaget i alt 26 anmodninger om tilladelse til nedrivning af bevaringsværdige bygninger.
By- og Kulturudvalget har allerede drøftet kommunens arbejde med at beskytte og udvikle den kulturhistoriske bygningsarv.
Kommunen har omkring 4.000 bevaringsværdige bygninger samt 58 fredede bygninger. De bevaringsværdige bygninger er vurderet efter SAVE-metoden, der måler blandt andet arkitektonisk og kulturhistorisk værdi. Bygninger med høj bevaringsværdi kan som udgangspunkt ikke nedrives eller ændres væsentligt uden politisk godkendelse.
Forvaltningen vurderer, at de nuværende registreringer bør opdateres, da mange vurderinger er op til 30 år gamle og kun omfatter bygninger opført før 1940. Der peges på et behov for at registrere nyere bygninger og i højere grad inddrage hensyn som identitet, byliv og muligheder for omdannelse. Samtidig anbefales en mere tidlig og aktiv dialog med ejere og udviklere for at finde løsninger, der kan forene bevaring og byudvikling.
