Advokat Michala Bylov Rath med speciale inden for entreprise og fast ejendom, Gangsted Advokatfirma. Foto: Thomas Howalt Andersen.
Advokat Michala Bylov Rath med speciale inden for entreprise og fast ejendom, Gangsted Advokatfirma. Foto: Thomas Howalt Andersen.

Otte år hos Plesner, seks år hos Kammeradvokaten og senest to år hos Sweco Danmark. Advokat Michala Bylov Rath er en særdeles erfaren procesadvokat inden for entrepriseret og teknisk rådgivningsjura.

Den 1. maj 2023 skifter hun til Gangsted Advokatfirma, der med ansættelsen har klare ambitioner om fremover også at vokse klientskaren inden for rådgiverbranchen. Sådan er meldingen i en pressemeddelelse fra advokatvirksomheden.

– Min ansættelse hos Sweco har givet mig indgående forståelse for projekterne og en dyb teknisk indsigt, som jeg fremadrettet kan bruge i Gangsteds rådgivning. Med udgangspunkt i min mangeårige erfaring inden for entrepriseret ser jeg frem til rådgive arkitekt- og ingeniørfirmaer, så de højere grad undgår voldgiftssager. Det handler om at finde den rette løsning, inden konfliktniveauet stiger, og skulle det komme til en mere formel tvist, trækker jeg selvfølgelig på min erfaring inden for for eksempel mægling og mediation til at varetage klienternes interesse, udtaler Michala Bylov Rath.

I Gangsted er forventningerne store til den fremtidige udvikling inden for fagområdet entrepriseret. Partner Trine Overby Laursen kender Michala gennem tidligere fælles ansættelsessteder og er ikke i tvivl om, at Michalas tiltræden betyder nye, store muligheder.

– Rådgivningsbranchen har brug for flere advokatkontorer, der kan bistå inden for såvel entrepriseret som teknisk rådgivningsjura. I Gangsted har vi allerede en væsentlig position som rådgiver for entreprenørvirksomheder og professionelle bygherrer, heriblandt kommuner og uddannelsesinstitutioner. Med Michalas kompetencer udi konfliktløsning samt hendes dybe indsigt i rådgivningssegmentet har vi alle forudsætningerne for også at blive en kompetent og væsentlig spiller på området for arkitekt- og ingeniørvirksomhederne. Den høje faglige standard og den ordentlighed, som vores nuværende klienter allerede kender os for og værdsætter, vil vi selvfølgelig viderebringe i rådgivningen blandt de tekniske rådgivere, siger hun.

Michala Bylov Rath er uddannet jurist fra Københavns Universitet i 2003. I 2020 opnåede hun møderet for Højesteret. Privat er Michala gift og bosat i Gentofte med sin mand og deres tre døtre i alderen på 8- 15 år.