Gyrithe Saltorp bliver direktør for Bauherr

Forhenværende direktør hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Gyrithe Saltorp, bliver ny administrerende direktør for Bauherr.

Gyrithe Saltorp bliver administrende direktør for Bauherr.

Det skriver virksomheden med base i Blox i København i en pressemeddelelese,

Hun bringer omkring 30 års erfaring fra bygge- og ejendomsbranchen.

Senest har hun været i direktør for Vilhelm Lauritzen Arkitekter, og tidligere har hun været direktør i Bygningsstyrelsen, direktør i Københavns Ejendomme, direktør i PG Property Management og erhvervsdirektør i Dan-Ejendomme (nu Deas).

Aktuelt er Gyrithe Saltorp formand i to ejendomsfonde, og hun sidder i bestyrelsen i KAB og Kvindehjemmet Jagtvej 153.

– Det er en stor glæde for os endelig at kunne sige højt, at Gyrithe træder ind i virksomheden. Gyrithe har en lang – og for mange kendt og anerkendt – erfaring i byggebranchen, ikke mindst pa bygherresiden. Det er et stort skridt for os, at det er lykkedes at fa landet dette samarbejde, udtaler Peter Fangel Poulsen, partner i Bauherr.

Bygherrerådgiveren Bauherr beskæftiger sig med blandt andet de offentlige, private og fondsstøttede projekter, og rådgiver blandt andre Bygningsstyrelsen i forbindelse med Folketingets nye rammer, Slots- og Kulturstyrelsen i forbindelse med Fremtidens Nationalmuseum samt ATP Ejendomme og Realdania By og Byg.

– Bauherr er med til at løfte en vigtig opgave ved at understøtte, at bygherren kan lede sit byggeri aktivt, helhedsorienteret og professionelt. Jeg ser meget frem til at være med til at udvikle Bauherrs ydelser og metoder generelt, og ikke mindst arbejde med bygherrens tilgang til fremtidens mere bæredygtige og digitale byggeprojekter, udtaler Gyrithe Saltorp.

Bauherr er etableret af civilingeniør Peter Fangel Poulsen og arkitekt Frederik Ejlers i 2018. Peter Fangel Poulsen og Frederik Ejlers har begge mere end 30 års erfaring med byggeri – både som bygherre og bygherrerådgiver.

Firmaet beskæftiger i dag cirka 20 medarbejdere, fordelt pa arkitekter, ingeniører, konstruktører, strateger, kommunikatører, økonomer og jurister, der tilsammen har erfaring med alle byggeriets faser, værdikæde og metoder.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling