Ambitionerne for byggeriet var historisk høje ved indgangen til 2025, men virkeligheden har vist sig markant mere træg.
Ifølge en pressemeddelelse fra Bygherreforeningen er kun lidt over halvdelen af de planlagte store byggeprojekter faktisk blevet sat i gang.
Mange projekter er blevet udskudt til 2026 eller helt opgivet, viser den nye udgave af Bygherrebarometeret fra Bygherreforeningen og Byggefakta.
Ved årets begyndelse var der udsigt til bygge- og anlægsprojekter for omkring 151 milliarder kroner, men når året nu går på hæld, er der kun realiseret projekter for cirka 79 milliarder kroner.
Ud af 1.034 planlagte projekter er blot 567 blevet igangsat. Det svarer til en realiseringsgrad på 52 procent og er det laveste niveau i mange år.
Særligt projekter inden for energi og infrastruktur har svært ved at komme ud af starthullerne. Omkring to ud af tre større projekter på området er blevet udskudt eller annulleret, herunder mange solcelleanlæg og fjernvarmeprojekter.
Ifølge Byggefakta skyldes udviklingen blandt andet udfordringer med finansiering, lange myndighedsprocesser og lokal modstand, selv om projekterne ofte spiller en central rolle i den grønne omstilling.
– Det er svært at få enderne til at mødes for landets professionelle bygherrer. De møder blandt andet modstand, når projekterne skal gennemføres, særligt inden for energisektoren, men også for udviklere af boliger, udtaler Jesper Malm, politisk chef i Bygherreforeningen.
– Der er store planer, men byggeprojekterne bremses af en lang række faktorer, og det er en tendens, vi har set over en årrække. Konkret betyder det, at vi går i stå med nogle af de forandringer, vi ønsker i vores samfund, herunder at sikre en grøn omstilling og skabe flere boliger i de store byer.
Der har siden 2022 ligget en stor mængde boligprojekter i pipelinen, men mange er blevet skubbet foran sig år efter år. For 2026 er der planlagt boligbyggeri for 56,5 milliarder kroner, hvilket er lavere end året før. Der er dog tegn på en forsigtig forbedring, da en lidt større andel af boligprojekterne nu forventes realiseret end for få år siden, om end niveauet stadig ligger langt under tiden før 2020.
Ser man frem mod 2026, er der igen lagt op til rekordstore investeringer. Den samlede pipeline nærmer sig 161,5 milliarder kroner, drevet af store energi- og infrastrukturprojekter samt offentligt finansierede byggerier. Spørgsmålet er dog, hvor meget der faktisk bliver til virkelighed.
Tendensen de seneste år viser, at det bliver stadig sværere at gennemføre planlagt byggeri. Hvor over 80 procent af projekterne blev realiseret i 2017, er andelen nu faldet til omkring halvdelen.
Geografisk er væksten fortsat koncentreret øst for Storebælt. Hovedstadsområdet og Sjælland står tilsammen for næsten to tredjedele af de planlagte investeringer i 2026, blandt andet fordi flere af landets største projekter ligger i og omkring København.
Midtjylland ligger fortsat på et lavere aktivitetsniveau end tidligere år, mens Syddanmark oplever en mindre fremgang, primært båret af enkelte meget store projekter. Nordjylland går derimod en smule tilbage, selv om energi og infrastruktur fortsat fylder meget i regionen.
Samtidig peger barometeret på et markant skifte i bygherrernes prioriteringer. Flere forventer, at renovering og transformation af eksisterende bygninger vil fylde mere end nybyggeri i de kommende år. Et stigende fokus på genbrug og genanvendelse af materialer understreger ønsket om at give eksisterende byggeri nyt liv og reducere klimaaftrykket.
Der er også kommet et tydeligere fokus på de sociale forhold i branchen. Flere bygherrer stiller nu krav om lærlinge og praktikanter i deres udbud, og området er blevet den højest prioriterede indsats inden for social bæredygtighed.
Ifølge Bygherreforeningen hænger udviklingen sammen med øget offentlig opmærksomhed og en erkendelse af, at branchen skal gøre mere for at tiltrække og fastholde arbejdskraft.
Samlet set tegner Bygherrebarometeret et billede af en branche med store planer og betydelige investeringer på tegnebrættet, men også med voksende barrierer, der gør det vanskeligt at få projekterne ført ud i livet.
Trods politiske ambitioner om grøn omstilling og flere boliger risikerer byggeriet derfor fortsat at gå i stå, hvis ikke rammevilkårene forbedres.
