Læs den fulde tekst om den nye regerings boligpolitik her:

Regeringens vision

Det er regeringens vision, at alle i Danmark har gode muligheder for at have et sted at bo og frihed til selv at kunne vælge, hvor man ønsker at bo – samt at unge selvfølgelig har reel adgang til boligmarkedet.

Regeringens analyse

Boligen er for langt de fleste den største enkeltstående disposition igennem livet.

Boligpolitikken er samtidig afgørende for mobiliteten og sammenhængskraften i et samfund. Det er en dansk værdi, at vi lever og bor blandet, side om side med folk, der ikke ligner os selv, og det er vigtigt, at unge har en reel mulighed for at kunne flytte hjemmefra og finde deres eget sted at bo.

Boligpolitikken skal afspejle, at en bolig for langt de fleste ikke handler om at realisere kortsigtede gevinster. Derfor bør det grundlæggende heller ikke være sådan, at et boligkøb på rette sted til rette tid har en større betydning for ens velstandsniveau over et livsforløb end ens uddannelsesvalg og indsats på arbejdsmarkedet.

Udbuddet af boliger skal helst matche efterspørgslen, men her er udfordringen vidt forskellig alt afhængigt af, hvor man bor. I de store byer er det for mange svært at finde en bolig, de har råd til at betale. I andre dele af landet er værdistigningen nærmest ikkeeksisterende, og det kan være svært at få lov til at låne til en bolig.

Det er samtidig vigtigt, at der er en grundlæggende opbakning til reguleringen og beskatningen af boligmarkedet. Det nuværende ejendomsskattesystem har foreløbig ikke bidraget hertil, ligesom det ikke har haft den forventede afdæmpende effekt på prisudviklingen.

Regeringens initiativer

Regeringen vil med ”Flere boliger i hele Danmark” gennemføre en række initiativer, der skal øge udbuddet af boliger og muligheden for at finansiere boligkøb.

Regeringens tiltag af strukturel karakter

1. Nedsætte en ekspertkommission, der skal vurdere fordele og ulemper ved forskellige modeller for en ny, afgrænset avancebeskatning af realiserede boliggevinster ved siden af en lavere løbende beskatning. Herunder skal kommissionen belyse progressionen i boligskattesystemet, hvordan ejendomsværdibeskatningen kan fjernes eller reduceres for de billigste boliger, den generationelle ulighed på boligmarkedet samt effekten på mobiliteten og mulighederne for førstegangskøbere ved f.eks. at sænke eller helt fjerne tinglysningsafgiften.

Kommissionen skal inddrage alle relevante perspektiver, bl.a. det danske system for boligfinansiering, hensyn til finansiel stabilitet, adgang til boligmarkedet, ulighed mv.

Der skal tages et betydeligt hensyn til, at reglerne for beskatning af bolig udformes på en måde, så de er lette at forstå for borgerne og administrere for myndighederne.

Kommissionens anbefalinger til en ny avancebeskatning skal udformes under rammerne af en friværdigaranti, så ingen boligejere risikerer at betale avanceskat af allerede optjente værdistigninger på tidspunktet for implementeringen af et eventuelt nyt system, jf. nedenfor om implementering, hvorefter et eventuelt nyt boligskattesystem tidligst kan træde i kraft efter et folketingsvalg.

2. Give kommuner og regioner bedre muligheder for at tilbyde offentligt støttede tjenesteboliger til udvalgte medarbejdergrupper. Det kan f.eks. ske ved en ny form for ”velfærdsbolig”, hvor kommunalt grundsalg, privat kapital og regulering af huslejen og/eller købsprisen skal sikre kernevelfærdsmedarbejdere førsteret til attraktive boliger til nedsat pris.

3. Tage initiativ til en ambitiøs ”Boligplan 2030” gennem en forpligtende aftale mellem staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. ”Boligplan 2030” skal sikre, at udbygningen af boligmassen i hovedstaden accelereres, så der skabes en langt bedre balance mellem efterspørgsel og udbuddet af forskellige boligformer.

Det forudsætter, at kommunerne klart forpligter sig til at tage tiltag, der understøtter boligudbygningen. Det skal bl.a. ske ved, at kommunerne skal sikre en hurtig sagsbehandlingstid på bygge- og dispensationssager, fjerne de nødvendige barrierer og sikre en hurtigere proces omkring nye lokalplaner mv.

Regeringen vil til gengæld som led i en ”Boligplan 2030” åbne op for, at Københavns og Frederiksberg kommuner får mulighed for at:

• Forhøje grundkapitallånet til alment nybyggeri med yderligere 10
pct., således at de kan anvende likvid formue til at understøtte opførelsen af flere almene boliger, samtidig med, at huslejen holdes i ro.

• I en lokalplan at fastsætte, at op til 40 pct. af boligmassen i et nyt boligområde reserveres til ejerboliger, samt at op til 40 pct. reserveres til almene boliger.

• Fastsætte et loft over andelen af private udlejningsboliger i nye lokalplaner med henblik på at sikre en mere blandet boligmasse.

• Udvide tilbudspligten, så de almene boligselskaber også tilbydes at erhverve ejendommen til markedspris, hvis de eksisterende private lejere ikke gør brug af tilbudspligten.

• Reducere huslejen i alment boligbyggeri ved at nedsætte beboerbetalingen. Som led i ”Boligplan 2030” vil der være et særskilt fokus på boliger for unge og studerende med det mål, at der frem mod 2030 etableres yderligere mindst 4.000 nye studie- og ungdomsboliger i København. Det kan bl.a. ske ved, at der hurtigt etableres et stort antal modulære studieboliger. Endvidere sættes særskilt fokus på, at det nye koncept med ”velfærdsboliger” kan indgå i planen.

De øvrige hovedstadskommuner inddrages i arbejdet.

Der er tale om en samarbejdsmodel, som regeringen ønsker at introducere mellem staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Såfremt andre større kommuner har lignende problematikker på boligområdet, er regeringen indstillet på at drøfte mulige samarbejdsaftaler med disse.

4. Sikre de rette balancer mellem beskyttelse af eksisterende lejere i forbindelse med renoveringer og forbedringer af den enkelte bolig og boligselskabers og udlejeres muligheder for at vedligeholde og modernisere lejlighederne. Samt indkalde til drøftelser herom med relevante aktører.

5. Sikre, at færre gode boliger rives ned og erstattes af nybyggeri, for at styrke bevarelse og transformation af eksisterende bygninger samt værne om dansk kulturarv. Det gøres mere attraktivt at renovere og omdanne eksisterende bygninger ved at justere regler og incitamenter.

Endvidere undersøges muligheden for ved boliger over en vis værdi at indføre

a) et ”bevar eller forklar”-princip, som skal understøtte, at nedrivning er den sidste udvej,

b) en afgift for nedrivning, der svarer til den miljø- og klimamæssige påvirkning,

c) strammere krav til recirkulation, og

d) skærpede krav til dokumentation, før nedrivningstilladelse gives.

Eventuelle regelændringer gennemføres under hensyntagen til, at det skal være enkelt at administrere.

6. Understøtte tilvejebringelsen af flere ejerboliger i de større byer, herunder ved at belyse potentialet for, at private lejeboliger omdannes og frasælges til private ejerlejligheder.

7. Undersøge og forbedre rammerne for at tilbyde bofællesskaber og seniorbofællesskaber, så flere får muligheden for at tilbringe flere år af seniortilværelsen i passende rammer med gode muligheder for aktivt socialt samvær. Herunder at afsøge mulighederne for at understøtte tilvejebringelsen af en række seniorlandsbyer, hvor bolig og fritidsliv tænkes sammen i nybyggede rammer, samt at gøre det muligt via planloven, at kommunerne bedre kan anvende eksisterende tomme bygninger eller udpege et område i lokalplanen, hvor der skal etableres et bofællesskab eller et seniorbofællesskab.

8. Sikre, at udbuddet af plejeboliger følger med efterspørgslen, og at de ældre har reelle valgmuligheder mellem forskellige typer plejehjem. Der skal skabes incitamenter til, at kommunerne tilbyder tilstrækkelige plejehjemspladser fordelt på forskellige plejehjemstyper.

9. Gøre det mere attraktivt at opstille midlertidige (modulære) boliger og efterfølgende omdanne dem til almene boliger, når området skal færdigudvikles, samt give almene boligorganisationer mulighed for at overtage og omdanne midlertidige boliger til almene boliger med støtte.

Regeringens tiltag med effekt her og nu

1. Gennemføre boligaftalen.

2. Styrke og udvide ordningen med statsgaranterede boliglån, så flere får reel adgang til boligfinansiering, herunder undersøge fordele og ulemper ved at udpege én bank eller ét realkreditinstitut, der fremover udbyder boliglån med statsgaranti eller andre forbedringer af lånemarkedet. Herunder følges op på arbejdsgruppen om regler for boliglån med henblik på at give bedre muligheder for førstegangskøbere og købere i landdistrikter.

3. Tage yderligere initiativer, der begrænser anvendelsen af korttidsudlejning, som fortrænger almindelig, privat beboelse ved bl.a. at lukke ”skyggehotellerne”.

4. Understøtte tiltag, der kan nedbringe ventetider til byggesagsbehandling i kommunerne. Herunder igangsætte et eftersyn af bygningsreglementet og tilhørende vejledninger med henblik på at gøre det mere enkelt at renovere, omdanne og bygge nyt.

5. Øge udbuddet af boliger i den eksisterende bygningsmasse ved bl.a. at

a) udnytte tomme arealer, som ligger stationsnært,

b) sikre incitamenter til, at loftarealer, kældre mv. bedre kan omdannes til beboelse,

c) gøre det nemmere at omdanne erhvervslokaler til boliger, og

d) gøre det lettere at opdele, frasælge dele af og delvist udleje sin bolig.

6. Permanentgøre og fordoble den midlertidige pulje til huslejetilskud.

7. I tillæg til den boligpolitiske aftale øges maksimumsbeløbet for alment nybyggeri i højprisområder med yderligere 10 pct. efter gældende regler for alment nybyggeri.

Regeringens øvrige initiativer

• Afdække udbredelsen af bankernes prioritetslån, betydningen for realkreditten og på den baggrund tage de nødvendige tiltag for at fremtidssikre realkreditten og muligheden for boligfinansiering i hele landet.

• Gennemgå den finansielle regulering og overveje, om der er behov for tilpasninger.

• Gennemgå boligstøtten og inden for den eksisterende ramme omlægge den på en måde, hvor den også kan anvendes i kollegier, deleboliger mv.

• Se på mulighederne for at udvide de almene boligforeningers forkøbsret til ejendomme, der sættes til salg, hvis lejerne ikke selv kan eller vil gøre brug af deres tilbudspligt.

• Undersøge fordele og ulemper og den samlede effekt ved at genindføre tilskuddet til nye andelsboliger og i stedet gøre op med princippet om, at andelsboliger ikke betaler ejendomsværdiskat.

• Undersøge mulighederne for at fjerne den skævhed i skattesystemet, hvor der kan opnås lavere skat på grunde, hvis den eksisterende bygning rives ned.

• Tage yderligere initiativer, der bidrager til at modvirke parallelsamfund.

• Afdække mulighederne for privat medfinansiering af lokalplejehjem.

• Tage initiativ til en aftale om nye renoveringsrammer for de almene boliger finansieret af Landsbyggefonden, som imødekommer den demografiske udvikling og øger tilgængeligheden for ældre borgere, der dermed får mulighed for at blive længere i eget hjem. Derudover skal der arbejdes for byggeriet af almene boliger i landområder med henblik på at øge boligrotationen i landsbyer.

• Igangsætte en analyse af Landsbyggefondens langsigtede økonomiske situation med respekt for, at Landsbyggefonden er en selvejende institution stiftet af de almene boligorganisationer, og med det ønske, at Landsbyggefonden kan vurderes som en institution uden for den offentlige forvaltning.

Økonomi, forankring og implementering

Regeringen vil løbende anvise finansiering til de beskrevne initiativer. Regeringen vil ligestille reglerne for moms af byggegrunde under hensyntagen til EUreglerne.

Regeringen vil drøfte de forskellige initiativer med de relevante forligskredse, kommunerne og aktørerne på boligmarkedet.

Såfremt Folketinget træffer beslutning om et nyt boligbeskatningssystem, vil det tidligst kunne træde i kraft efter et folketingsvalg.

Kilde: Det politiske grundlag for firkløverregeringen, juni 2026.