Her er husene størst og mindst

Vi breder os inden for parcelhusets fire vægge. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som Home har set nærmere på.

Ifølge en pressemeddelelse fra ejendomsmæglerkæden er et gennemsnitligt hus i Danmark er nu 154,5 kvadratmeter stort. Det er 4,8 kvadratmeter større end for ti år siden.

Det er dog ikke i alle dele af landet, at vi rutter lige meget med pladsen, viser statistikken også, som omfatter parcel- og stuehuse men ikke rækkehuse,

Målt på husenes faktiske størrelse er de mindst i Københavns by – 139,5 kvadratmeter – og størst i Vestjylland med 158,3 kvadratmeter i snit.

Der, hvor husene er vokset mest i landet i løbet af de seneste ti år, er lidt overraskende i omegnen af København – det gælder både i faktiske kvadratmeter og procentvis. Her er husene nu lige under 150 kvadratmeter i snit – altså fortsat relativt små i forhold til landsgennemsnittet.

Men i snit er husene rundt om København vokset med 7,4 kvadratmeter i snit, et ekstra værelse rundt regnet, hvilket svarer til 5,2 procent.

– Det kan skyldes, at mange har fået solgt deres lejlighed i København med en god fortjeneste i flyttelæsset og har kunnet forbedre og tilbygge deres nyerhvervede hus. Også dem der har boet i deres hus i Københavns omegn gennem den ti-årige periode har oplevet en pæn værdistigning, som har givet dem luft i boligbudgettet til at opgradere hjemmet og få flere kvadratmeter i deres relativt lille parcelhus, lyder forklaringen fra Homes boligmarkedsanalytiker Henrik Hauthorn Jensen.

Husejerne i Københavns By følger lige i hælene med de hastigst voksende hjem, men de har altså med under 140 kvadratmeter i snit fortsat færrest kvadratmeter til rådighed sammenlignet med husejere i de andre landsdele.

Bornholmere og nordjyder har mest plads per person – københavnere mindst

Mest plads per person har bornholmerne med 67 kvadratmeter. Nordjyderne er på anden pladsen med i snit 64,5 kvadratmeter plads til hver beboer i parcelhuset. Altså nogenlunde lige så meget plads som en gennemsnitlig toværelses lejlighed.

Til sammenligning må husejerne i Københavns By klemme sig sammen på 46,2 kvadratmeter i snit og i Københavns omegn 50 kvadratmeter. De bornholmske husejere har altså næsten 20 kvadratmeter mere at boltre sig på end dem i Københavns By.

– Prisen for en kvadratmeter hus i København er langt højere end på Bornholm og i Nordjylland, så det giver råd til mindre plads, og samtidig er der nok en del stuehuse med i statistikken for Bornholm og Nordjylland, som typisk er større end et almindeligt parcelhus, siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

Han peger også på, at i Københavns by er pladsen ganske enkelt også mere trang end i mere landlige landsdele, så man kan ramme fysiske begrænsninger for at udvide byhuset, da der er bebyggelsesprocenter og andre lovkrav, som skal overholdes.

En anden årsag til at københavnere i hus har mindre plads til rådighed er, at de bor flere i hver husstand end i nogle af de andre landsdele: I gennemsnit 3 personer i både Københavns by og omegn, mens snittet kun er 2,2 på Bornholm og 2,4 i landsdelene Vest- og Sydsjælland og Nordjylland.

– Igen er det nok udtryk for, at boligkvadratmeter er dyre i københavnsområdet, og man derfor rykker tættere sammen i hjemmet. Samtidig er der en tendens til, at man uden for de store byer bliver boende længere i sit hus, efter at børnene er flyttet hjemmefra, ofte så længe, at man bliver enke eller enkemand. Måske fordi der ikke altid er så mange alternativer til at blive boende i sit hus, siger Henrik Hauthorn Jensen.

Vores boligdrøm fylder

Ifølge ejendomsmæglerkæden Home, der har set nærmere på opgørelsen fra Danmarks Statistik, så er der flere årsager til, at vores huse har vokseværk.

– De nye huse, der bygges, er i snit over 200 kvadratmeter, så de trækker op i statistikken, samtidig ser vi en del huse, der bygges til for eksempel i forbindelse med et salg, hvor en børnefamilie overtager et ældre hus, der mangler lidt plads, siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

Homes ejendomsmæglere oplever, at de ekstra kvadratmeter i husene ofte går til specialrum i hjemmet.

– De fleste ønsker sig et stort køkken-alrum, og så skal børnene selvfølgelig have hver deres værelse – ikke noget med at dele – og værelserne vokser også, lige som badeværelserne er blevet større. Men derudover ser vi, at aktivitetsrum, spilleværelse, og hjemmearbejdsværelser er kommet på ønskesedlen. Endelig er der også nogle, der ønsker et hus med walk-in-garderobe, viktualierum eller vinkælder, siger Henrik Hauthorn Jensen fra Home.

Det hele hænger sammen med drømmen om det gode familieliv, mener han.

– Vi ønsker, at vores bolig skal være rammen, hvor det hele kan lade sig gøre og alle kan føle sig tilpas, vurderer Homes analytiker.