Højhuset Prismet og de omkringliggende bygninger mellem Viborgvej, Silkeborgvej og Herningvej i Aarhus kan stå foran en gennemgribende om- og tilbygning.
Det 63 meter høje byggeri med godt 13.000 kvadratmeter kontorer fordelt på 13 etager blev opført for 24 år siden ved det travle Cereskryds.
Ejeren PFA har siden 2020 arbejdet sammen med udviklerne Kilden & Hindby og arkitektfirmaet Sleth om at gentænke området, og efter fem år ved tegnebrættet er en ny lokalplan nu klar til at blive endeligt vedtaget, hvis politikerne i byrådet følger en indstilling fra magistraten.
Politikerne i Aarhus besluttede kort før sommerferien at sende lokalplanforslaget i offentlig høring. Da sagen dengang blev behandlet i byrådet, var der bred enighed om, at projektet er spændende, men flere partier, herunder Socialdemokratiet, SF, Liberal Alliance og Alternativet, udtrykte tvivl om bygningens højde, parkeringsforhold, boligstørrelser og den lave andel af almene boliger.
– Prismet har jo fået virkelig mange hug siden tilblivelsen for næsten 25 år siden. Jeg kunne ikke dy mig for at læse, hvad der blev skrevet i avisen om Prismet tilbage i 2001 omkring indvielsen. Placeringen blev kritiseret, udseendet, højden. Det var for dominerende, det var et gys, men det var også byens bedste udsigt og et aktiv for handelslivet, sagde Anne Hammer (SF) på byrådsmødet i slutningen af maj 2025.
– Når vi ser på indstillingen, så synes vi, der et positivt, at man ønsker at skabe mere sammenhæng i området og tilføre liv med både boliger og byrum. Og at omdanne en benzinstation til gårdhave og boliger, det er spændende. Det giver rigtig god mening at åbne området mere op, blandt andet ud mod Viborgvej og skabe nogle bedre forbindelser her.
Enkelte partier – blandt andre Enhedslisten – kritiserede projektet for at bryde med områdets åbne karakter og for at forringe sammenhængen med Den Gamle By.
Rådmand Nicolaj Bang (K) påpegede, at planforslaget var blevet væsentligt tilpasset efter en omfattende borgerinddragelse.
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre var overvejende positive og fremhævede, at projektet kan bidrage til et mere levende byrum og en arkitektonisk forbedring af området.
“Lidt tyk om maven”
Metin Lindved Aydin (R) gav på byrådsmødet i maj udtryk for et håb om mere begrønning af facaderne, men bifaldt ellers projektet.
– Prismet blev tegnet af Friis & Moltke og opført lige omkring den tid, jeg blev uddannet som arkitekt for cirka 25 år siden, sagde han på byrådsmødet.
– Og noget af det højhuset blev bebrejdet for dengang, det var højden. Med den konsekvens, at der skete det, som altid sker, når man vil bygge et højt hus, det er, at politikerne bliver bange, og så klipper de lige, vupti, spidsen. Og så bliver den lavere og sådan lidt tyk om maven.
– Og det er sådan, det er i dag. Der er noget med proportionerne, som ikke helt er rigtigt. Og med det nye projekt, så gør man i hvert fald op med det. Det bliver lidt større og lidt højere.
Hvis lokalplanen bliver endeligt vedtaget, vil den give mulighed for at opføre i alt 39.000 kvadratmeter byggeri – heraf 17.250 kvadratmeter til erhverv og 21.750 kvadratmeter til boliger. Derudover kan mindre bygninger på op til 2.000 kvadratmeter og en fælles kælder etableres.
Højhuset kan samtidig forhøjes med tre etager til i alt 21 etager, hvilket øger højden med omkring syv meter. Rundt om Prismet opføres nye karreer på mellem fem og ni etager, som primært skal rumme boliger.
To tredjedele af lejlighederne bliver mindre boliger på cirka 40 kvadratmeter, mens mindst 30 procent skal være familieboliger på minimum 65 kvadratmeter.
I alt ventes projektet at rumme omkring 370 boliger, hvoraf 20 procent bliver almene. PFA har i den forbindelse indgået aftale med en endnu ikke offentliggjort boligforening.
