Gennem de seneste ti år er Horsens by vokset med næsten 7.400 indbyggere, og den østjyske by har derfor overhalet Randers på listen over Danmarks største byer.

Der bor nu 64.893 mennesker i Horsens, mens der bor 64.674 i Randers.

I det hele taget bosætter flere danskere sig i de største byområder, og udviklingen er især tydelig i hovedstadsområdet. Nye tal viser, at 1,4 millioner mennesker nu bor i hovedstadsområdet, hvilket svarer til næsten hver fjerde dansker.

Siden 2016 er befolkningen i hovedstadsområdet vokset med 10 procent til 1.408.439 indbyggere i 2026. Dermed bor 23,4 procent af landets befolkning i området omkring København mod 22,4 procent for ti år siden.

Også de øvrige store byer er vokset kraftigt. Byområder med mindst 50.000 indbyggere har samlet fået 21 procent flere indbyggere siden 2016 og rummer nu næsten 1,1 millioner mennesker. Antallet af større byområder er samtidig steget fra ni til elleve.

Aarhus er fortsat landets næststørste by med over 305.000 indbyggere, mens Odense og Aalborg også er vokset markant. Silkeborg er blandt de byer, der har haft den største fremgang og er vokset fra knap 44.000 til over 52.000 indbyggere på ti år.

Samtidig fortsætter tilbagegangen i landdistrikterne. Andelen af danskere, der bor i mindre byer eller uden for bymæssig bebyggelse, er faldet fra 12,2 procent i 2016 til 11,4 procent i 2026. I alt bor der nu 688.765 mennesker i landdistrikterne.

Den samlede danske befolkning er steget fra 5,7 millioner til godt 6 millioner mennesker i perioden. Tallene viser også, at gennemsnitsalderen er steget både i byerne og på landet.

Byer i Danmark med mindst 20.000 indbyggere

Nr.
Nr. i
2016
Bynavn
Folketal
2016
Folketal
2026
1
(1)
Hovedstadsområdet1
1.280.371
1.408.439
2
(2)
Aarhus
264.716
305.175
3
(3)
Odense
175.245
187.522
4
(4)
Aalborg
112.194
122.285
5
(5)
Esbjerg
72.151
71.297
6
(8)
Horsens
57.517
64.893
7
(6)
Randers
62.342
64.674
8
(7)
Kolding
59.712
62.670
9
(9)
Vejle
54.862
62.085
10
(10)
Roskilde
50.046
53.897
11
(14)
Silkeborg
43.885
52.820
12
(11)
Herning
48.531
52.079
13
(12)
Hørsholm
47.000
48.797
14
(13)
Helsingør
46.829
48.395
15
(15)
Næstved
42.979
45.510
16
(17)
Viborg
39.856
42.988
17
(16)
Fredericia
40.248
41.743
18
(18)
Køge
36.831
38.840
19
(20)
Taastrup
33.971
38.328
20
(19)
Holstebro
35.392
37.306
21
(22)
Hillerød
31.897
36.836
22
(21)
Slagelse
33.000
35.943
23
(24)
Holbæk
27.579
31.112
24
(23)
Sønderborg
27.595
28.508
25
(25)
Svendborg
27.074
27.501
26
(26)
Hjørring
25.626
25.748
27
(28)
Nørresundby
22.478
24.831
28
(31)
Ølstykke-Stenløse
21.966
23.904
29
(29)
Ringsted
22.231
23.866
30
(27)
Frederikshavn
23.402
22.482
31
(30)
Haderslev
21.994
22.284
32
(34)
Smørumnedre
19.737
21.887
33
(33)
Birkerød
20.416
21.242
34
(35)
Farum
19.664
20.558
35
(36)
Skanderborg
18.659
20.310
36
(32)
Skive
20.617
20.092

Kilde: Danmarks Statistik.

AnnonceTilmeld Nyhedsbrev