Koncerndirektør Martin Ravn-Nielsen, HusCompagniet. Foto: PR.
Koncerndirektør Martin Ravn-Nielsen, HusCompagniet. Foto: PR.

HusCompagniet øgede omsætningen med 20 procent til 1,65 milliarder kroner i første halvår af 2026.

Fremgangen skyldes blandt andet flere afleverede rækkehuse og højere gennemsnitlige salgspriser på enfamiliehuse, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Trods den højere omsætning er indtjeningen blevet svækket. Resultatet før renter og skat, men før tabet ved salget af elementfabrikken, faldt til seks millioner kroner fra 18 millioner kroner i samme periode sidste år. Bruttomarginen faldt samtidig fra 18,9 til 15,5 procent.

HusCompagniets salg af nye huse er også gået tilbage. I første halvår blev der solgt 507 huse mod 701 året før, svarende til et fald på 28 procent. Især rækkehusforretningen er ramt med 83 solgte enheder mod 213 året før. HusCompagniet peger blandt andet på, at sammenligningsperioden var løftet af to større rækkehusordrer.

– Vi er tilfredse med at øge omsætningen som planlagt, mens indtjeningen fortsat var påvirket af timing-effekter efter den kolde vinter, udtaler koncerndirektør HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen.

– Den svingende forbrugertillid påvirker vores forretning for enfamiliehuse, og vi fortsætter med at navigere under de givne markedsbetingelser og udnytte de muligheder, der opstår.

Den usædvanligt kolde vinter har desuden forsinket afleveringer af enfamiliehuse og påvirket indtjeningen. I alt afleverede selskabet dog 414 huse i første halvår, hvilket er fem procent flere end året før.

Salg af fabrik koster på bundlinjen

Salget af elementfabrikken i Esbjerg til Nordic Wood Industries i april har samtidig givet HusCompagniet et foreløbigt regnskabsmæssigt tab på 71 millioner kroner. Det betyder, at selskabet samlet havde et driftsresultat på -64 millioner kroner i første halvår mod et overskud på 18 millioner kroner året før.

– Vi har nu fokus på at levere forbedrede resultater og lønsomhed fremfor vækst, og vi har omorganiseret vores rækkehusforretning med fokus på stærk projektledelse for at understøtte den ambition, siger Martin Ravn-Nielsen. 

Selskabet fastholder samtidig forventningerne til hele 2026. Omsætningen ventes fortsat at lande mellem 3 og 3,3 milliarder kroner, mens driftsresultatet før tab ved salg af datterselskaber ventes at blive mellem 15 og 75 millioner kroner.

Ved udgangen af juni havde HusCompagniet en ordrebeholdning på 1,84 milliarder kroner. Selskabet understreger dog, at usikre markedsforhold, prisfølsomme kunder og udfordrede projekter fortsat lægger pres på lønsomheden.

Udvalgte nøgletal for andet kvartal og første halvår 2026

Millioner kroner
Andet kvartal 2026
Andet kvartal 2025
Ændring
 
Første
halvår 2026
Første halvår 2025
Ændring
Huse solgt (enheder)
309
345
-10 procent
507
701
-28 procent
Huse leveret (enheder)
232
199
17 procent
414
394
5 procent
Ordrebeholdning, netto
1.843
2.069
-11 procent
1.843
2.069
-11 procent
Resultat-opgørelse
Omsætning
855
740
16 procent
1.645
1.375
20 procent
Bruttoavance
125
136
-8 procent
255
260
-2 procent
EBITDA før tab ved frasalg af datterselskaber
12
23
-46 procent
30
39
-24 procent
EBIT før tab ved frasalg af datterselskaber
1
12
-93 procent
6
18
-66 procent
EBIT
-70
12
-64
18
Balance
Kontraktaktiver, netto
478
457
21
478
457
21
Varebeholdning
243
296
-53
243
296
-53
Netto-rentebærende gæld (NIBD)
283
304
-21
283
304
-21
Finansielle nøgletal
Bruttomargin
14,6 procent
18,4 procent
 -3,8 procent-point
15,5 procent
18,9 procent
 -3,4 procent-point
EBITDA-margin før tab ved frasalg af datterselskaber
1,4 procent
3,1 procent
 -1,7 procent-point
1,8 procent
2,9 procent
 -1,1 procent-point
EBIT-margin før tab ved frasalg af datterselskaber
0,1 procent
1,6 procent
 -1,5 procent-point
0,4 procent
1,3 procent
 -0,9 procent-point
EBIT-margin
-8,2 procent
1,6 procent
-9,8 procent-point
-3,9 procent
1,3 procent
-5,2 procent-point
NIBD/LTM EBITDA
 5,4x
 3,2x
 2,2x
5,4x
3,2x
 2,2x
Frie penge-strømme
36
-12
48
-61
-26
-35
Kontanter til rådighed inklusive kreditfacilitet
528
513
15
528
513
15
Medarbejdere, ultimo
371
466
-95
371
466
-95
AnnonceTilmeld Nyhedsbrev