I 2030 vil der forventeligt komme til at mangle 99.000 faglærte, viser prognoser fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd. Allerede nu kradser udfordringerne, lyder det i en pressemeddelelse fra gulvvirksomheden Timberman.
Ifølge en undersøgelse af Voxmeter udført for Timberman, som er gennemført blandt 2.000 repræsentative boligejere og andelshavere, har hver tredje boligejer, som har søgt efter en håndværker sidste år, haft udfordringer med at finde kvalificerede håndværkere til et boligprojekt.
– Det er som sådan ikke noget nyt, at der mangler håndværkere – sådan har det været i flere år, og især under og umiddelbart efter corona-pandemien mærkede vi selv, hvordan flere projekter blev udskudt som følge deraf. Interessant er det dog, at selvom den voldsomme byggeaktivitet er stilnet af, så har boligejerne stadig haft svært ved at få fat på kvalificerede håndværkere til deres projekter – og de udfordringer bliver blot mere udtalte i fremtiden, hvis prognoserne holder stik, siger administrerende direktør i Timberman Mogens Fisker.
Mest udbredt er tendensen i hovedstaden og resten af Sjælland. Her har henholdsvis 44 procent og 40 procent af de boligejere, som har søgt efter en håndværker, haft udfordringer med det.
– At vi ser geografiske forskelle, hænger formentlig sammen med flere ting. Blandt andet er der flere større infrastrukturprojekter og byggerier på Sjælland, som efterlader en mindre arbejdskraft til andre projekter såsom private bolig- og renoveringsprojekter, ligesom udviklingen i andelen af faglærte naturligvis også har betydning, siger Mogens Fisker.
Ifølge tal fra Undervisningsministeriet vælger blot 13 procent af unge i Region Hovedstaden en faguddannelse, mens det tilsvarende gælder for 25 procent i Region Nordjylland.
Kan skubbe på gør-det-selv-bølge
Af undersøgelsen fremgår det, at omkring to ud af tre boligejer, som vil sætte gang i et boligprojekt, ønsker at gøre det selv. Ifølge Mogens Fisker kan det være en følgevirkning af udfordringerne med at opstøve kvalificerede håndværkere:
– I årene efter pandemien så vi både mangel på materialer og arbejdskraft i byggeriet, og det har formentlig fået flere til at kaste sig ud i gør-det-selv-projekterne. Det er samtidig en måde at holde udgifterne nede, når det som nu er dyrt at finansiere renoveringsprojekter som følge af de høje renter, mens det også er blevet nemt at gøre ting selv såsom at montere et gulv med kliksystem, lyder det fra ham afsluttende.
Om undersøgelsen
Har du inden for det seneste år oplevet udfordringer med at finde kvalificerede håndværkere til et boligprojekt?
|
Region Hoved-staden |
Region Sjæl-land |
Region Syd-danmark |
Region Midt-jylland |
Region Nord-jylland |
Total |
Ja |
38,8 procent |
40 procent |
30,8 procent |
30,6 procent |
28,2 procent |
33,9 procent |
Nej |
59,4 procent |
50,6 procent |
57,3 procent |
66 procent |
59,0 procent |
59,4 procent |
Ved ikke |
1,8 procent |
9,4 procent |
11,9 procent |
3,5 procent |
12,8 procent |
6,7 procent |
Kilde: Timberman Trends, ”Har du inden for det seneste år oplevet udfordringer med at finde kvalificerede håndværkere til et boligprojekt?” Antal respondenter: 617 (eksklusive respondenter, der har svaret ”jeg har ikke søgt efter håndværkere”).
Har du planer om, at mindst ét planlagt boligprojekt skal være gør-det-selv-projekter?
Ja |
64,2 procent |
Nej |
27,6 procent |
Ved ikke |
8,2 procent |
Kilde: Timberman Trends, ”Du har svaret, at du har planer om at sætte gang i et eller flere boligprojekter inden for de kommende 6 måneder. Har du planer om, at mindst ét planlagt boligprojekt skal være gør-det-selv-projekter?” Antal respondenter: 1.042 (eksklusive respondenter, der ikke har renoveringsplaner)
Om Timberman Trends
Timberman Trends er en årlig trendanalyse, som har til formål at tage temperaturen på, hvilke trends og tendenser inden for bolig og livsstil der rør sig nu og i den nærmeste fremtid.
Forbrugerundersøgelsen er foretaget af Voxmeter i perioden 23. august til 12. september 2023 på vegne af Timberman, og der er indsamlet data fra 2.000 nationalt repræsentative respondenter, som bor i ejer- eller andelsbolig.
Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret undersøgelse ved brug af Voxmeters CAWI-system blandt tilfældigt udvalgte respondenter, og data er indsamlet efter nationalt repræsentative kvoter på køn, aldersgruppe og region.
Kilde: Timberman og Voxmeter.