OBH Rådgivende Ingeniører oplyser i en pressemeddelelse, at ansvaret for både salg og produktion samles hos en ny vicedirektør. Ansvaret blev tidligere delt på to direktører, men lægges nu på skuldrene af Thomas Kruse.
Han kommer fra en stilling som markedsdirektør i Rambøll og tiltræder hos OBH i starten af det nye år.
Det er administrerende direktør Lars Danielsen er meget tilfreds med.
– Thomas har en stærk profil. Han har en baggrund som konstruktionsingeniør, har stor ledelseserfaring og har samtidig arbejdet meget med den kommercielle side, udtaler Lars Danielsen.
OBH er ikke en helt ukendt arbejdsplads for Thomas Kruse. I slutningen af sit studie startede han som praktikant i virksomheden, hvorefter han blev ansat som konstruktionsingeniør.
– Jeg husker, der var en særlig kultur, som jeg både glæder mig til at blive en del af igen, men også at være med til at udvikle, udtaler Thomas Kruse.
Thomas Kruses CV
Ansat i Rambøll og haft følgende stillinger:
o Markedsdirektør
o Projektchef
o Projektleder, ingeniør
o Markedschef og teamleder
o Projektleder, ingeniør
Ansat i OBH og haft følgende stillinger:
o Konstruktionsingeniør
o Praktikant, konstruktionsingeniør
Kilde: OBH Rådgivende Ingeniører.