
I foråret 2026 åbner det internationale modebrand Pull & Bear sin første butik i Danmark.
Butikken får placering i shoppingcentret Field’s i København, oplyser butikscentret i en pressemeddelelse.
– Pull & Bear passer perfekt til Field’s målgruppe og til Steen & Strøms ambition om at skabe stærke detaildestinationer, hvor kundeoplevelsen hele tiden udvikler sig, udtaler centerchef i hos Field’s, Janek Gram.
Den nye butik får et salgsareal på cirka 930 kvadratmeter og vil præsentere den nyeste internationale mode med fokus på komfort, kreativitet og streetstyle.
Pull & Bear henvender sig især til unge kunder og henter inspiration fra musik, kunst og ungdomskultur. Sortimentet bliver løbende opdateret, og der kommer nye varer i butikken flere gange om ugen.
Åbningen sker efter et stærkt år for Field’s. I 2025 havde centret knap 9,5 millioner besøgende, hvilket svarer til en stigning på 2,5 procent.
Samtidig er både eksisterende butikker blevet udvidet, og flere nye brands er flyttet ind.
Udviklingen vil ifølge butikscentret i Ørestad fortsætte i 2026, hvor der forventes endnu flere nye initiativer og butiksåbninger.























