Fagforbundet 3F sælger det tidligere Comwell Grand Park Hotel i Korsør til Jehovas Vidner. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech Vestsjælland.
Fagforbundet 3F sælger det tidligere Comwell Grand Park Hotel i Korsør til Jehovas Vidner. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech Vestsjælland.

Det tidligere Comwell Grand Park Hotel i Korsør blev for et par år siden sat til salg for 110 millioner kroner.

Nu har 3F med EDC Erhverv Poul Erik Bech Vestsjælland som mægler solgt ejendommen. Køber er Jehovas Vidner.

Det oplyser erhvervsmægleren i en pressemeddelelse.

Ejendommen rummer knap 10.000 kvadratmeter med 134 værelser, konference- og mødefaciliteter, restaurant, industrikøkken og spaområde. Derudover indgår en ældre bygning og to bygninger, som tidligere har været en del af Taarnborg Gods.

Annonce

– Faciliteterne vil fungere som et regionalt undervisningscenter for Jehovas Vidner fra forskellige dele af Europa, udtaler talsperson for Jehovas Vidner i Skandinavien, Jørgen Pedersen.

Han kan glæde sig over, at Jehovas Vidner blot har måttet betale en pris på 55 millioner kroner for ejendommen.

EDC Erhverv Poul Erik Bech Vestsjælland og Thomas Hansen har tidligere formidlet salget af Kobæk Strand Konferencecenter og har i øjeblikket Danmarks ældste kro, Bromølle Kro, til salg for knap 19 millioner kroner.

OPDATERING: Artiklen er opdateret den 24. april 2026, klokken 12.04 med oplysningen om prisen på handlen, idet den nu er tinglyst.

AnnonceTilmeld Nyhedsbrev