Jeudan kom ud af 2022 med en nettoomsætning på godt 2 milliarder kroner mod 1,8 milliarder kroner året før. Resultatet før skat landede på 4,3 milliarder kroner mod godt 3 milliarder kroner året før. Endeligt fik ejendomskoncernen et resultat efter skat på 3,4 milliarder kroner i 2022 mod 2,4 milliarder kroner året før.
Administrerende direktør i Jeudan, Per W. Hallgren, udtrykker i en selskabsmeddelelse tilfredshed med driftsindtjeningen, ligesom han betegner balancen som robust og cash flowet som solidt.
– At centralt beliggende kontorlokaler, gode parkeringsmuligheder og fleksible kontrakter uden binding og muligheder for at skalere både op og ned i areal, stadig står højt på kundernes ønskeliste kommer til udtryk i Jeudans udlejningsprocent for året på 97,7. Læg hertil at en større del af udlejningerne i 2022 først får økonomisk effekt i 2023, hvilket bidrager yderligere til Jeudans robusthed. En robusthed, som vi i øvrigt også erfarer, at kunderne efterspørger i et marked med stigende usikkerhed, udtaler Per W. Hallgren.
– At fremtidsudsigterne generelt er tåget, stiller krav til vores organisation. Vi skal endnu tættere på kunderne, optimere processerne og ud og fortælle potentielle kunder om at de i Jeudan får en stabil samarbejdspartner, som kan imødekomme deres behov nu – og i fremtiden, uddyber han.
Løbende arbejde med udlejning og istandsættelse af selskabets ejendom samt markedsudviklingen har medført en markant forbedring i ejendommenes nettoresultater, svarende til en værditilvækst på 2,2 milliarder kroner. Værditilvæksten er reduceret med 1,7 milliarder kroner ved forøgelse af afkastprocenter samt reservationer til fremtidige ombygninger og forbedringer. Samlet set er der positive værdireguleringer af ejendomme på 495 millioner kroner, hvilket svarer til 1,4 procent af de samlede ejendomsværdier.
Jeudan har i løbet af regnskabsåret desuden købt af fire ejendomme i København, herunder Galleri K, for i alt 2,4 milliarder kroner. Omvendt har selskabet solgt otte ejendomme udenfor fokusområdet for samlet 147 millioner kroner.
I 2023 forventer Jeudan en koncernomsætning, der dækker over aktuelle ejendomsinvesteringer og et kalkuleret lavere aktivitetsniveau på omkring 2 milliarder kroner og et resultat før finansielle omkostninger (EBIT) på 1,05-1,125 millioner kroner. Med udgangspunkt i renteniveauet primo 2023, og hvor cirka 75 procent af gælden er med fast rente i gennemsnitligt cirka 11 år, forventes et resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) i niveauet 675-750 millioner kroner.
Jeudan – Årsrapport 2022
Hoved- og nøgletal | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 |
Tusinde kroner | |||||
Resultatopgørelse | |||||
Nettoomsætning | 1.583 | 1.566 | 1.534 | 1.814 | 2.001 |
Bruttoresultat | 954 | 954 | 972 | 954 | 1.164 |
Resultat før finansielle poster (EBIT) | 834 | 836 | 834 | 876 | 990 |
Finansielle nettoomkostninger | -179 | -107 | -101 | -108 | -174 |
Resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) | 655 | 729 | 733 | 768 | 815 |
Kurs- og værdireguleringer | 111 | 351 | -155 | 2.248 | 3.497 |
Resultat før skat | 766 | 1.080 | 578 | 3.016 | 4.313 |
Årets resultat | 597 | 842 | 451 | 2.352 | 3.359 |
Balance | |||||
Investeringsejendomme inklusive igangværende projekter | 24.027 | 26.362 | 28.299 | 31.012 | 34.639 |
Aktiver i alt | 24.263 | 26.702 | 28.638 | 31.369 | 37.063 |
Egenkapital i alt | 6.707 | 7.416 | 7.863 | 10.079 | 13.308 |
Forpligtelser i alt | 17.556 | 19.286 | 20.775 | 21.290 | 23.756 |
Pengestrømme | |||||
Dríftsaktiviteter | 590 | 683 | 891 | 683 | 752 |
investeringsaktiviteter | -536 | -1.175 | -1.589 | -941 | -2.125 |
Finansieringsaktiviteter | -346 | 586 | 913 | 167 | 1.355 |
I alt | -292 | 94 | 215 | -90 | -19 |