Esbjerg Kommune har vedtog den 1. december 2025 en ny kommuneplan, som sætter retningen for byudviklingen i kommunen frem mod 2038.
Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
Den nye kommuneplan markerer et skifte i måden, byen skal udvikles på. Hvor man tidligere primært har udvidet byen udad, skal udviklingen nu i højere grad ske inden for de eksisterende byområder.
Fokus ligger på byliv, fortætning, bedre mobilitet og stærkere sammenhæng mellem boligområder, service og transport. Ved boligbyggeri, der overstiger fem etager, skal der udarbejdes en konsekvensanalyse.
Et centralt element i planen er, at fremtidig byudvikling samles omkring såkaldte knudepunkter med kollektiv trafik og daglige funktioner. Det skal gøre hverdagen lettere for borgerne og samtidig gavne klimaet.
– Kommuneplan 2026–38 er et ambitiøst og nødvendigt skridt i udviklingen, udtaler Kurt Bjerrum (V), formand for Plan, By & Lokalsamfundsudvalget.
– Vi har bevidst valgt at ændre retning og sætte byliv, variation i boligformer og sammenhæng i byen forrest. Det er en plan, der tager ansvar for både klimaet og for den måde, mennesker faktisk lever deres liv på.
For eksempel skal parcelhusområder i højere grad suppleres med for eksempel rækkehuse, så flere kan blive boende i lokalområdet, selv om deres boligbehov ændrer sig.
Kommuneplanens retningslinjer for opførelse af tæt-lav boligbyggeri fastlægger dog, at der kun må bygges flere boliger på samme grund, hvis bygningernes størrelse passer til både grunden og området, og hvis der samtidig kan etableres gode opholdsarealer.
Nye rækkehusbebyggelser med to til fire boliger skal som udgangspunkt have direkte adgang fra boligvejen, dog med mulighed for undtagelser i særlige områder. Samtidig stilles der krav om, at vejadgangen ved større bebyggelser ikke må forringe vejens funktion som fællesrum for kvarteret.
Planen rummer også klarere rammer for klima, energi og infrastruktur. Der er fastlagt tydeligere retningslinjer for blandt andet vindmøller og solceller, og der er udpeget en særlig infrastrukturkorridor, som skal sikre plads til fremtidig energi, transport og tekniske anlæg til gavn for erhvervsudviklingen.
