Københavns Kommune får kritik fra udviklere og grundejere for langsom fremdrift i lokalplanprocesserne.
Alligevel vil kommunen foreløbig holde fast i sit nuværende servicemål, hvor ventetiden på at få startet en lokalplan i gennemsnit højst må være seks måneder.
Det fremgår af dagsordenen til et kommende møde i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.
Udviklere og grundejere har blandt andet peget på uklare krav, dårlig koordinering mellem kommunens afdelinger og en ventetid, der kan bruges bedre. De efterlyser også tidligere besked om, hvilke analyser og tegninger der skal udarbejdes, mens et projekt venter på at komme i gang.
Kommunens forvaltning mener dog, at flere af problemerne allerede bliver håndteret gennem syv igangsatte procesforbedringer. De omfatter blandt andet tidligere afklaring af problemer, bedre prioritering, tydeligere tidsplaner, enklere afklaringsfaser og mere standardiserede bestemmelser.
Samtidig vil kommunen vente på en ekstern analyse af lokalplanområdet, før der sættes nye initiativer i gang. Resultaterne ventes fremlagt i begyndelsen af 2027.
Politikerne kunne vælge at forkorte ventetiden fra seks til tre måneder, men det vil ifølge forvaltningen kræve flere medarbejdere og øge risikoen for overkapacitet, hvis antallet af nye lokalplansager pludselig falder.
Forvaltningen anbefaler derfor at fastholde seks måneders ventetid og fortsætte den halvårlige overvågning af sagsbehandlingstiderne.
Ifølge et notat lægges der op til at afsætte 7,4 millioner kroner i 2026 til at styrke lokalplanområdet og nedbringe ventelisten. Udgiften kommer oven i 5,4 millioner kroner, der allerede er afsat i 2026. Samtidig ventes behovet at stige til 15,7 millioner kroner i 2027 og 17,8 millioner kroner i 2028.
