
Københavns Kommune ejer omkring 3.500 bygninger, fra skoler og plejehjem til biblioteker, idrætshaller og kontorejendomme.
Nu skal en stor del af dem have et grønnere løft, lyder det i en pressemeddelelse fra kommunen.
Et politisk flertal har med budgetaftalen besluttet at afsætte 181 millioner kroner over de næste ti år til at hæve energimærkningen på 30 procent af kommunens bygninger til mindst energimærke B. Det skal blandt andet ske gennem efterisolering, bedre vinduer og optimering af varme- og ventilationsanlæg.
– Hvis vi vil efterlade et grønnere København til vores børn, så er det ikke nok med gode intentioner, udtaler Christopher Røhl (R), der er kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester i København, og som også har ansvaret for Københavns Ejendomme.
– Sidste år måtte vi opgive de klimamål, der var sat for kommunen for 2025, men med aftalen her sætter vi handling bag ordene og tager vores klimamål for 2035 alvorligt.
Indsatsen skal ses i sammenhæng med, at kommunen samtidig afsætter 854 millioner kroner årligt til vedligeholdelse af den samlede bygningsmasse i perioden 2027 til 2036. Energirenoveringerne skal så vidt muligt tænkes ind i de øvrige renoveringsprojekter.
Dermed lægger København sig foran EU’s krav til offentlige bygningsejere. Et nyt energieffektiviseringsdirektiv kræver, at mindst 15 procent af offentlige ejendomme skal være løftet til energimærke B senest i 2040. København har sat sig for at nå det dobbelte allerede i 2035.
Kommunen vil samtidig gøre selve renoveringerne mindre klimabelastende. Der er afsat 127 millioner kroner til at øge brugen af lavemissionsmaterialer og materialer med lang levetid. Målet er at halvere CO2-aftrykket fra materialeforbruget i vedligeholdelsesprojekterne, hvilket ifølge kommunen skal give en reduktion på omkring 2.600 ton CO2 i 2035.
Også køleanlæggene skal under lup. Kommunen vil udfase de såkaldte HFC-gasser, som blandt andet anvendes i køleanlæg på en række skoler. Det ventes at reducere udledningen med yderligere omkring 1.600 ton CO2 i 2035.
Beslutningerne kommer efter, at København sidste år måtte opgive de klimamål, kommunen havde sat for 2025. Med den nye aftale forsøger politikerne derfor at sætte et mere konkret aftryk på kommunens klimamål frem mod 2035.





















