Kommune banker prisen på byggegrunde ned

Støj fra den nærliggende motorvej er blandt årsagerne til, at byggegrundene gennem 16 år har været svære at sælge. Nu sættes prisen ned.

Faaborg-Midtfyn Kommune sætter prisen på byggegrunde på Egeparken i Kværndrup ned.
Faaborg-Midtfyn Kommune sætter prisen på byggegrunde på Egeparken i Kværndrup ned.

Efter 16 år uden købere sætter Faaborg-Midtfyn Kommune nu prisen markant ned på 17 byggegrunde i Egeparken i Kværndrup.

Det skriver Fyens.dk.

Grundene, der har været til salg siden 2010, udbydes nu til under halvdelen af den tidligere pris. Den laveste startpris ligger på 223.028 kroner.

Grundene ligger i den nordøstlige udkant af byen og har i mange år været svære at sælge. En væsentlig årsag er blandt andet støj fra den nærliggende motorvej. Området er ellers byggemodnet med veje og forsyningsledninger, men interessen har været begrænset.

– Vi skal som kommune altid sælge til markedspris, men hvis vi ikke kan sælge til den pris, vi har sat, så er det jo tydeligvis ikke markedsprisen, vi har ramt, siger Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester Anstina Krogh (S), til Fyens.dk.

Grundene er i udbud frem til 7. april. Derefter bliver de solgt til højestbydende. Hver køber kan kun afgive ét bud og kan højst købe én grund. Læs mere her.

Tilmeld Nyhedsbrev