Illustration af en gangbro mellem Terrassehusene og området ved Skovvejen i Aarhus. Illustration: Luplau & Poulsen.
Illustration af en gangbro mellem Terrassehusene og området ved Skovvejen i Aarhus. Illustration: Luplau & Poulsen.

Efter mere end et årti uden en lovet gangbro mellem Terrassehusene og området ved Skovvejen har Aarhus Kommune besluttet selv at bygge forbindelsen.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Teknik og Miljø har derfor i sommeren 2025 udtaget stævning mod bygherren med påstand om betaling af godt 14,3 millioner kroner inklusive moms svarende til de forventede udgifter til opførelse af broen.

Retssagen skal gøre det muligt, at Aarhus Kommune kan opføre gangbroen på bygherrens regning. For at fremme sagen foreslås det, at Teknik og Miljø igangsætter opførelsen af gangbroen.

Byrådet godkendte i sidste uge rådmand Nicolaj Bangs (K) forslag om, at kommunen tager styringen.

Teknik og Miljø vil stå for projektering, myndighedsbehandling, eventuel ekspropriation og opførelse.

Men først skal retten altså afgøre, om bygherren bag Terrassehusene, Niels Albertsen, eller om kommunen må betale de cirka 11,5 millioner kroner eksklusive moms, som projektet nu vurderes at koste.

Optakten til retssagen har udløst et nyt modangreb fra Albertsen. I et brev til Retten i Aarhus og hele byrådet afviser han, at hans selskab, Langelinieparken 3 A/S, nogensinde har været forpligtet til at bygge broen.

Ifølge selskabet findes der ingen bindende aftale om at genopføre den bro, som en entreprenør beskadigede under byggeriet af Terrassehusene i 2016. En aftale fra 2013 handlede efter Albertsens opfattelse kun om at flytte den eksisterende bro, ikke om at bygge en ny.

Selskabet fremhæver også, at broens type og udformning aldrig blev fastlagt, og at kommunen selv udstedte byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse uden at stille krav om broen.

Bygherren anklager desuden kommunen og Aarhus Letbane for at være hovedårsag til de mange års forsinkelser, blandt andet på grund af manglende koordinering, tekniske komplikationer og ændrede krav til broens design.

Selv hvis selskabet skulle betale noget, mener Albertsen, at beløbet maksimalt kan udgøre de cirka 3,8 millioner kroner, der tidligere blev stillet i bankgaranti – ikke de godt 14 millioner kroner, som kommunen nu kræver.

Rådmand Nicolaj Bang afviser alle påstande og kalder bygherrens udlægning for absurd.

– Deres svarskrift understreger med al tydelighed, at vi har med en udvikler at gøre, som har modarbejdet alt. Vi har vitterligt siddet til møde på mit kontor og diskuteret, om broen skulle være af stål eller beton, de har stillet en bankgaranti, og de har været villige til at tilbyde et forlig, siger rådmanden til Århus Stiftstidende.

Han fastholder, at kommunen står stærkt med en omfattende skriftlig historik og fremhæver, at retssagen nu er eneste vej videre.

Mens parterne forbereder deres argumentation, går kommunen i gang med at realisere broprojektet. Hvis alt går efter planen, kan den længe ventede gangforbindelse stå klar om cirka et år.

Aarhus Kommune gav tilbage i 2016 byggetilladelse til Terrassehusene. Tilladelsen omfattede fem punkthuse i fire etager med i alt 52 lejligheder.

Tilmeld Nyhedsbrev