De danske kommuner ejer samlet set 95 procent af de danske veje, som bærer 52 procent af biltrafikken. I øjeblikket er vejene et underprioriteret område, men der er en stor klimagevinst at hente, hvis kommunerne begynder at arbejde hen imod et mere bæredygtigt vejnet.
I øjeblikket er tilgangen til de kommunale veje præget af lappeløsninger og overspringshandlinger. Men det bliver altså dyrt på sigt – både når vi kigger på de økonomiske udgifter men bestemt også i forhold til klimaet. For vores veje er uden tvivl afgørende for vores infrastruktur, men de udgør også en udgiftstung post i det danske klimaregnskab.
Derfor skal kommunerne blive bedre til at tænke i langsigtede løsninger, når de anlægger og reparerer det danske vejnet, ligesom man nu er begyndt at gøre på statsvejene, i Københavns Lufthavn, i hele den nye Skanderborg-Aarhus-udvidelse i det østjyske og på E20 over Fyn, hvor et område på omkring 100.000 kvadratmeter asfalt skal anlægges.
En langsigtet investering
Og hvordan tænker man så langsigtet, når det gælder anlægning af veje?
Én måde er at reducere tykkelsen af asfalten væsentligt, så man sparer produktionen af store mængder af det CO2-tunge materiale.
En anden måde er at bruge asfaltforstærkningsløsninger, der – som navnet afslører – selvsagt gør vejene stærkere, men de forlænger også vejenes levetid. Det er med andre ord win-win.
Og gevinsten er til at få øje på: Når vejene holder længere og kræver langt mindre vedligeholdelse, sparer man samfundet for store udgifter, man sparer byens borgere for de gener, der ellers ville være ved at holde i kø eller køre ad omveje på grund af kontinuerligt vejarbejde, og man sparer klimaet for store mængder af de CO2-tunge processer.
For selvom det kræver en investering her og nu, så viser EU-projektet Pavement Life Cycle Assessment, at asfalten med lang holdbarhed giver den laveste CO2-belastning vurderet over levetiden. Ja, faktisk viser vores undersøgelser, at den stærkere asfalt betaler sig ind allerede inden for de første 10 år. Og som om det ikke er nok, kan hele belægningen genbruges, når man på et tidspunkt igen skal restaurere vejene.
Jævne veje sænker brændstofforbruget
Og når nu vi taler om, at stærk asfalt tjener sig ind, så kan det også betale sig for billisterne i kommunen. En rapport fra Australian Road Research Boards viser, at lokale niveauforskelle fra revner og samlinger på tværs af vejen øger rullemodstanden og dermed brændstofforbruget for de biler, der kører på vejen.
På en 1,6 kilometer strækning var der 266 revner. Beregningerne viste, at de benzindrevne biler havde et øget brændstofforbrug på 0,05 liter per kilometer – i forhold til hvis de havde kørt på en tilsvarende strækning uden revner.
Ujævne veje er altså ikke bare dyrt for klimaet. Det koster faktisk hver enkel bilist på pengepungen, hver gang bilen skal tankes.
De grønne veje kræver politisk fokus
Ifølge en måling fra Epinion, var klimapolitikken det vigtigste emne for vælgerne, da de satte deres kryds ved kommunalvalget i november. Det håber vi ikke, att politikerne har glemt her få måneder senere.
Problemet er imidlertid, at de kommunale veje har indtaget sidstepladsen på selvsamme liste, så der ligger et stort oplysningsarbejde i at gøre det klart, at vejene er en del af en grønnere fremtid.
Jeg håber, at såvel vælgere som politikere får øjnene op for, at vejene – ligesom alt andet byggeri og anlægsarbejde – skal have den grønne førertrøje på. Og heldigvis findes en del af løsningen til den grønne omstilling allerede; nemlig de grønne, langtidsholdbare veje. Men som med så mange andre løsninger, kræver det vilje, og at vi træffer gode, kloge valg.
