Byrådet i Randers har godkendt byggeprogram og tidsplan for en ny daginstitution i Assentoft.
Børnehuset Toftegården skal stå færdigt i april 2028 og får plads til 100 børnehavebørn og 50 vuggestuebørn.
Institutionen opføres i ét plan med et samlet areal på cirka 1.400 kvadratmeter og indrettes med otte grupperum, fællesrum, produktionskøkken, personalefaciliteter og legeplads. Projektet sendes i udbud som totalentreprise.
Der er afsat 40,6 millioner kroner til byggeriet. De årlige driftsudgifter ventes at udgøre 1,44 millioner kroner fra 2028.
De nuværende bygninger blev i 2024 vurderet uegnede efter et brandsyn, og børnene blev midlertidigt genhuset. Nedrivning ventes at gå i gang i efteråret 2026, mens byggeriet efter planen starter i januar 2027.
Tidligere direktør i DI Byggeri skifter til installations- og teknikbranchen
Torben Liborius tiltræder den 2. marts som ansvarlig for byggeområdet i Tekniq, hvor han skal arbejde med de politiske rammer for det tekniske erhvervsliv.
Det oplyser han på LinkedIn.
Torben Liborius har tidligere været hos DI Byggeri og Dansk Infrastruktur, hvor han gennem 17 år har haft ledende poster, senest som chef for Dansk Infrastruktur og underdirektør. Her arbejdede han med relationer mellem offentlige bygherrer og anlægsbranchen samt dialog med ministerier og styrelser.
Siden sommeren 2025 har han drevet selvstændig rådgivningsvirksomhed. Han er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet.
Home opsiger samarbejde med Lone Bøegh Henriksen
Efter 40 års samarbejde har ejendomsmæglerkæden Home opsagt samarbejdet med Lone Bøegh Henriksen, der med 10 forretninger var den største mægler i kæden.
Det oplyser flere kilder til Finans. Lone Bøegh Henriksen ønsker ikke at kommentere sagen.
Hun har drevet 10 Home-forretninger med omkring 80 medarbejdere. Forretningerne ligger i Kongens Lyngby, Bagsværd, Søborg og Dyssegård, Virum, Holte, Herlev, Ballerup, Smørum, Hillerød og Sydhavnen.
Home er ejet af Danske Bank.
Ejendomsudvikler fra Hjørring vender blikket mod Løkken og Vrå
Ejendomsudvikler Lars Kjærgaard har i en årrække sat markante aftryk på Hjørring med store boligprojekter, skriver Nordjyske. Den 54-årige udvikler erkender, at han ofte går til kanten, men afviser at bryde reglerne.
Han står blandt andet bag højhuset Central Park på Bispetorv med 7.000-8.000 kvadratmeter boliger og i alt 59 lejligheder. En sag om overskridelse af skel er endnu ikke afsluttet, og 15 lejligheder kan fortsat ikke lejes ud. Ifølge Kjærgaard er der handlet i god tro på baggrund af byggetilladelser, og sagen ligger nu hos advokater.
Efter mange år i Hjørring søger han nu mod Vrå og Løkken, hvor han planlægger nye boligprojekter.
– Der er stor efterspørgsel på helårsboliger i kystbyerne, både fra folk udefra og fra Hjørring. Vi kigger også på andre oplandsbyer med potentiale, siger Lars Kjærgaard til Nordjyske.
Han vurderer, at markedet i Hjørring er ved at være mættet, og efterlyser samtidig flere arbejdspladser og hurtigere sagsbehandling i kommunen.
I Vrå har han købt en tidligere skole, der skal omdannes til et nyt boligkvarter.
Milliarder til kystbeskyttelse slår ikke til
Regeringens nationale plan for kystbeskyttelse bliver taget godt imod hos Landdistrikternes Fællesråd, men organisationen vurderer, at de afsatte 14,9 milliarder kroner på sigt er utilstrækkelige.
Planen skal beskytte Danmark mod stigende vandstande og kysterosion og forebygge milliardstore skader.
– Men selvom planen rummer mange gode elementer og langt højere medfinansiering fra statens side til anlægsinvesteringerne, så vil de 14,9 milliarder kroner ikke række langt, når beløbet både skal dække forundersøgelser og fysisk kystsikring rundt i hele landet, udtaler formand Steffen Damsgaard fra Landdistrikternes Fællesråd.
Beregninger fra Danmarks Tekniske Universitet viser, at for eksempel Lemvig Kommune kan risikere oversvømmelsesskader for op mod 17,29 milliarder kroner over de næste 100 år.
Fællesrådet hilser det velkomment, at staten vil dække 85 procent af anlægsudgifterne og i særligt udsatte kommuner op til 95 procent. Der efterlyses dog klarhed om finansieringen og om, hvordan områder, hvor beskyttelse ikke er mulig, skal håndteres, så der ikke opstår geografisk ubalance mellem land og by.
