Carsten Bjergager Niklasson, 55 år, er netop tiltrådt en stilling som vindueskonsulent i Storkøbenhavn hos KPK Døre og Vinduer.
Her består hans primære opgaver i rådgivning af håndværkskunder i hovedstadsområdet.
Med sig bringer Carsten mange års erfaring som uddannet tømrer, og han har de seneste fire år drevet egen virksomhed.
Derudover har han arbejdet godt 20 år som salgskonsulent i byggebranchen, oplyser KPK Døre og Vinduer.
Carsten Bjergager Niklasson medbringer således en stærk kombination af praktisk håndværksmæssig kunnen og dybtgående kendskab til både kunder og leverandører, oplyses det.
Privat er Carsten Bjergager Niklasson bosat i Gadstrup syd for Roskilde.