Rådet for Bæredygtigt Byggeri, som står bag certificeringsordningen, lancerer i dag en gennemgribende opdatering af certificeringen.
Det oplyser rådet i en pressemeddelelse.
Ud over et generelt hævet niveau er der også kommet større fokus på cirkularitet, biodiversitet og biobaserede byggematerialer. Desuden vil certificering fremover blive lettere for renoveringer og transformationer, ligesom EU-taksonomien er blevet integreret i DGNB.
Den nye version af DGNB er den største ændring i DGNB’s historie som branchens fælles sprog til at dokumentere bæredygtighed i byggeriet.
Læs også: Danmarks første DGNB Rum-certificering
– De ambitiøse i branchen er klar til at tage et stort skridt fremad. Nybyggeri og renoveringer skal fremover arbejde endnu mere målrettet med at begrænse miljøpåvirkningen. Ellers når vi ikke klimamålene. Heldigvis er det også i stigende grad en konkurrenceparameter – vi oplever, at dokumenteret bæredygtighed i stigende grad er nøglen til succes, udtaler Annemarie Munk Riis, administrerende direktør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
Den nye version af DGNB-certificeringen indeholder tre grundlæggende ændringer.
For det første bliver DGNB langt mere relevant for renoveringer, som i udgangspunktet vil have lettere ved at opnå en certificering end nybyggeri. En ny type livscyklusvurdering – den såkaldte dynamiske LCA – belønner renoveringers lavere klimabelastning, især i de tidlige faser af bygningens levetid. Derudover vægter DGNB nu cirkularitet i byggematerialer højere. For at nå klimamålene, skal vi bygge mindre nyt og renovere langt mere – gerne med biogene eller genbrugte materialer.
Læs også: DEAS opnår Danmarks første platin-certificering i DGNB-Rum
For det andet skærpes fokus på bygningens faktiske bæredygtighedsresultater. Certificeringen inddrager ikke længere, hvilken proces man har haft for at opnå de gode resultater. Men de fleste i byggeriet ved efterhånden, at processen er forudsætningen for at kunne skabe resultaterne. Desuden kan man i den nye DGNB-ordning få sin bygning certificeret, når den har været i brug i et år. Det giver bygherren vigtig indsigt i, om bygningen lever op til forventningerne. Alle i byggebranchen ved, at der kan være langt fra tegnebrættet til driften – for eksempel når det gælder energiforbrug, opfyldelse af brugernes faktiske behov og biodiversitetsambitioner.
Endelig indeholder DGNB-certificeringen fremover en evaluering af, om bygningen efterlever EU-taksonomiens tekniske screeningskriterier, som er rammen for, om en økonomisk aktivitet kan siges at være miljømæssigt bæredygtig.
Det er også værd at nævne, at antallet af kriterier, som en bygning måles på i DGNB, reduceres fra 36 til 14. Kriterierne fokuserer fortsat på miljø, sociale dimensioner og økonomisk bæredygtighed. Der er skåret helt ind til benet, så de tilbageværende tiltag er dem, der har den største effekt på bygningens bæredygtighedsniveau.
Branchens frivillige certificeringsordning
Byggebranchen gik for 12 år siden sammen om at indføre den frivillige certificeringsordning DGNB i Danmark. Det gjorde man for at skabe en fælles retning og et fælles sprog for arbejdet med bæredygtighedstiltag. Gennem ordningen har investorer, bygherrer, rådgivere, entreprenører og materialeproducenter arbejdet med at dokumentere deres bæredygtighedstiltag – lang tid før der kom klimakrav i byggelovgivningen.
Læs også: A-House får DGNB Platin
Den nye version af DGNB er blevet til i samarbejde med virksomheder, forskere og andre eksperter. Desuden har 23 bygge- og renoveringsprojekter deltaget i et pilotforløb og givet input til justering af kriterier og dokumentationskrav. Endelig har der været en høring af kriterierne, hvor mange er kommet med faglige input og forslag til ændringer. Vi vil gerne sige en stor tak til alle, der har bidraget.
– Vi er taknemmelige for eksperternes store interesse i at bidrage til udviklingsarbejdet. Der skal lyde en kæmpe tak til de mange, som har brugt energi og ressourcer på at hjælpe med at sikre, at den nye DGNB-ordning rammer et godt niveau, siger Annemarie Munk Riis, administrerende direktør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
Fra i dag kan byggeprojekter tilmeldes certificering efter den nye DGNB-version, og fra den 1. juli 2025 bliver den standard.
Om DGNB
DGNB-certificeringen er en frivillig ordning, der anvendes til at dokumentere, samarbejde om og fremme bæredygtighedshensyn i det byggede miljø. Fra bygningers indre til hele byområder hjælper DGNB med at fremme valg, der skaber bedre vilkår for miljøet, mennesker og samfundet.
Der findes i dag fem forskellige typer af DGNB-certificering, som alle består af en række kriterier, der samlet set vurderer en bygning, en renovering, et byggeri eller et byområde. Eksempler på kriterier er biodiversitet, indeklima, miljøfarlig og sundhedsskadelig kemi, CO2-aftryk, sociale forhold og holdbarhed. Kriterierne fordeler sig på tre områder: socialt, økonomisk og miljømæssigt.
DGNB giver bygherren mulighed for at stille krav og afstemme forventninger til byggeriet ud fra en prædefineret ramme. Samtidig får bygherren tredjepartsverificerede data og tilhørende dokumentation, som er relevant i forbindelse med ESG-rapportering og grøn finansiering.
Tal fra Byggefakta viser, at over halvdelen af alt nybyggeri med en byggesum på over 30 millioner kroner DGNB-certificeres. Rådet for Bæredygtigt Byggeri har uddannet mere end 2.000 personer som autoriserede DGNB-rådgivere.
Om Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Rådet for Bæredygtigt Byggeri er en non-profit medlemsorganisation, der arbejder for at fremme bæredygtighedstiltag i bygge- og ejendomsbranchen. Organisationen har over 750 medlemsvirksomheder og 45 ansatte fordelt mellem København og Aarhus.
Udover at administrere og udvikle certificeringsordningen DGNB i Danmark arbejder organisationen også med EU-taksonomi, ESG og politisk interessevaretagelse. Derudover afholder organisationen en lang række kurser og arrangementer.
Kilde: Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
