Medejer af og administrerende direktør for arkitektvirksomheden Kullegaard, Kasper Kullegaard. Foto: Ricky John Molloy.
Medejer af og administrerende direktør for arkitektvirksomheden Kullegaard, Kasper Kullegaard. Foto: Ricky John Molloy.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Med en gennemført rekonstruktion, en lønsom drift samt ikke mindst en stor opbakning fra kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere er Kullegaard klar til at videreudvikle fundamentet. Det skriver arkitektvirksomheden i en pressemeddelelse.

I midten af marts indgav arkitektvirksomheden Kullegaard begæring om rekonstruktion. Den er nu gennemført, og dermed har tegnestuen afværget en truende konkurs. I pressemeddelelsen udtrykker Kullegaard “alt mulig grund til optimisme, da den gennemførte rekonstruktion skaber et solidt økonomisk udgangspunkt for fremtiden, til gavn både internt og eksternt”.

Siden udmeldingen om rekonstruktion har Kullegaard oplevet en stor opbakning fra kunder og samarbejdspartnere, hvilket blandt andet understreges af, at der fortsat er tilført nye opgaver i perioden.

– Jeg er meget taknemmelig for den opbakning, som jeg og hele Kullegaard har mødt, da rekonstruktionen blev of­fentliggjort. Det har en afgørende betydning for vores tro på, at det vi gør, er det rette, og at vi kan holde fast i det markedsfokus, som vi bevidst har ændret i retning af flere langvarige samarbejdsrelationer, udtaler medejer og administrerende direktør Kasper Kullegaard.

Udover en klar anerkendelse fra omverden har medarbejderne i Kullegaard også vist et meget stærkt sammenhold og en fortsat tro på virksomhedens måde at agere på.

– Alle medarbejdere har håndteret processen rigtig godt, hvilket jeg er stolt over. Vi har bakket hinanden op, og haft en åben og ærlig dialog om alle de overvejelser og reaktioner, der naturligt opstår, udtaler Kasper Kullegaard.

Regnskab afspejler behov for ny start

Kullegaard har endnu ikke aflagt regnskab for det forgangne regnskabsår fra den 1. oktober 2021 til den 30. september 2022, men det sker inden for kort tid.

I de endnu ikke offentliggjorte regnskabstal ses et markant negativt resultat, hvilket blandt andet er på grund af nedskrivning af igangværende arbejder samt afledte omkostninger fra virksomhedens gældsbyrde. Regnskabet afspejler behovet for den netop gennemførte rekonstruktion.

Efter rekonstruktionen er det økonomiske fundament genskabt, og virksomheden er refinansieret, da gæld er akkor­deret og egenkapitalen er reetableret ved indskud fra virksomhedens primære ejere. Dette vil afspejles i selskabets regnskabstal for det indeværende regnskabsår, der afsluttes den 30. september 2023, skriver Kullegaard.

Fremadrettet endnu større fokus på life science

Med det nye økonomiske udgangspunkt og en lønsom drift står Kullegaard ifølge pressemeddelelsen stærkt rustet i et marked, der til stadighed er langt mere uforudsigeligt end tidligere.

Virksomheden har en klar strategi for, hvordan markedspositionen skal fastholdes og videreudvikles i samarbejde med nye og eksisterende strategiske samarbejdspartnere.

Strategien omfatter blandt andet et endnu større fokus på brug af virksomhedens viden og kompetencer inden for laboratoriebyg­geri og ombygning af faciliteter i drift. Det er et område, som Kullegaard har fokuseret på at styrke og udbrede, hvilket blandt andet har resulteret i flere vundne rammeaftaler i den offentlige og private sektor.

Virksomheden har i mange år arbejdet for større life science- og produktionsvirksomheder i Danmark, og nu er den erfaring også bragt i spil over for offentlige aktører.

– Selvom processen op til rekonstruktionens gennemførelse har været hård, så er der ingen tvivl om, at vi er kom­met styrket igennem perioden. Både i relation til vores fremtidige nøgletal, men også i høj grad i vores fællesskab, som er et afgørende fundament for vores DNA. Vi håber og tror på en fortsat opbakning fra vores omgivelser, som forhåbentlig byder på gode dialoger og nye spændende opgaver, udtaler Kasper Kullegaard.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling