Den danske pensionskasse Lærernes Pension skyder 600 millioner svenske kroner, hvilket svarer til omkring 393 millioner danske kroner, i en fond, der administreres af Slättö.
De slutter sig til en gruppe af institutionelle investorer, der blandt andet omfatter Nordea Liv og Pension, skriver Slättö i en pressemeddelelse.
– Vi er glade for at have Lærernes Pension tiltrådt som ny investor. Med deres ekspertise og omdømme er de højt anset i investeringsbranchen, og vi er virkelig beærede over at have dem som vores partner, udtaler viceadministrerende direktør hos Slättö, Jonas Andersson.
Han påpeger, at der er bred interesse for fonden, som lige nu har positiv momentum.
– Lærernes Pension er begejstret for vores investering på grund af Slättös stærke historiske track record, høje standarder inden for ESG og det unikke nordiske fokus. Lærernes Pension mener, at Slättö har den nødvendige ekspertise og erfaring til at nå vores investeringsmål og ser dem som en stærk partner fremadrettet, udtaler Tobias Friis, leder af Alternative Investeringer i Lærernes Pension.
– Bæredygtighed er integreret i vores investeringsstrategi, da vi er overbevist om, at bæredygtighed ikke kun bidrager til en mere robust fremtid, men også skaber langsigtet værdi for vores investorer. Med et stærkt fokus på bæredygtighed og aktiv formueforvaltning i tæt samarbejde med lejere kan vi øge effektiviteten til gavn for både lejere og planeten, supplerer Jonas Andersson.
Slättö porteføljer består af blandt andet flerfamilieboliger, logistikprojekter med fokus på last-mile levering og lette industrieejendomme med værdiskabende potentiale. Der lægges vægt på investeringer i storbyområder og regionale byer i Norden.
Alle fonde forvaltet af Slättö markedsføres udelukkende til professionelle investorer.
Siden 2013 har Slättös otte fonde gennemført mere end 150 investeringer med en samlet transaktionsværdi på omkring 22 milliarder kroner. I dag har de godt 55 ansatte hos Slättö 15 milliarder kroner under administration.
Lærernes Pension tilbyder pensionsordninger til mere end 150.000 lærere ansat i danske kommunale og private folkeskoler og i voksenuddannelserne. Ved udgangen af 2022 havde den en markedsværdi på 146 milliarder kroner.