Foto: Home, Aarhus / ©2020 Palle Peter Skov.
Foto: Home, Aarhus / ©2020 Palle Peter Skov.

Ifølge Home har boligmarkedet i 2023 vist sig at være overraskende stærkt. Antallet af bolighandler er steget i ejendomsmæglerkæden i 2023.

Det skyldes ikke mindst en stærk udvikling i salget i andet halvår, viser markedstal fra Home, som Boligsiden indsamler, lyder det i en pressemeddelelse fra Home.

– Vi er glade og stolte af, at flere boligejere har valgt at sælge deres bolig gennem Home end i 2022 – og især hen over sommeren og her sidst på året har vi haft ekstra travlt hos os, udtaler konstitueret direktør Jens Peter Jensen i Home.

Homes udbud af boliger til salg er steget med 55 procent de seneste knap to år siden februar 2022, hvor udbuddet vendte på det danske boligmarked og begyndte at stige.

Men også det seneste år ser Home stærke positive tendenser i boligejere, der sætter boligen til salg. Og antallet af handler følger med.

Tallene viser desuden, at flere har valgt Home som ejendomsmægler.

– Det kan skyldes, at mange danskere i en urolig tid har prioriteret det kendte, en “sikker havn”, fordi der har været så mange andre ubekendte faktorer i spil. Det er vi meget glade for, at vi har kunnet give værdi og tryghed i den situation, siger Jens Peter Jensen i Home.

Home understreger dog, at der kan være store lokale og regionale forskelle i udbuds og salgstallene. Derfor er det den lokale mægler, man skal spørge, hvis man vil høre, hvordan det går på det lokale boligmarked, påpeger ejendomsmæglerkæden.

Boligudbud og boligsalg

  • Siden udbuddet på boligmarkedet ramte bunden i februar 2022, har Home 55 procent flere boliger til salg ved udgangen af november.
  • Også det seneste år har Home øget udbuddet af boliger til salg.
  • Home har også solgt flere boliger i 2023 end året før.

Om Home

Home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 procent ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

  • Home blev stiftet den 1. august 1989
  • Home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 milliarder kroner
  • Home har cirka 850 ansatte
  • Home er en franchise-kæde med cirka 120 franchisetagere
  • Home har 185 home-butikker fordelt over hele landet
  • Homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • Home har fire servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen

Kilde: Home.