Brian Sejr tiltræder i dag som director for Rustfri Stål & Metaller i Lemvigh-Müllers Marked-Indkøbsafdeling.
Det oplyser stål- og teknikgrossisten i en pressemeddelelse.
– Med Brian Sejr styrker vi vores indsats og sikrer endnu bedre kundesupport inden for rustfrit stål, udtaler vice president for Marked-Indkøb i Lemvigh-Müller, Kristian Andersen.
– Vores produktsortiment skal løbende tilpasses kundernes behov i et yderst konkurrenceorienteret marked. Hans erfaring og indsigt vil være med til at udvikle vores forretning yderligere.
Læs også: Lemvigh-Müller køber logistik- og kontorbygninger i Kolding
Brian Sejr vil få sin base i Randers, og Lemvigh-Müller ser frem til at byde ham varmt velkommen som en del af holdet.
– Jeg glæder mig til at komme i gang og være med til at skabe endnu mere værdi for Lemvigh-Müllers kunder. Jeg ser frem til samarbejdet med teamet og bruge min erfaring til at understøtte vores kunder og deres behov endnu bedre, udtaler Brian Sejr.
Ifølge Lemvigh-Müller skal ansættelsen af Brian Sejr ses som en strategisk investering i ekspertise på det rustfrie område og som et vigtigt skridt mod at styrke koncernens kundevendte indsatser og forretningsudvikling.