Per Jensen er tiltrådt som ejendomsmægler hos Lilienhoff i Odense.
Ifølge en pressemeddelelse fra liebhavermæglerfirmaet kender 27-årige Per Jensen “øen som sin egen bukselomme”, idet han er født og opvokset på Fyn.
Og så har han helt fra barnsben vidst, at han skulle være ejendomsmægler.
– Jeg er vild med historien bag de enkelte boliger og sommerhuse, og fortællingerne om det liv der har været levet netop dér, ofte gennem mange år. Det er også spændende at dyrke de ting, der gør hver enkelt ejendom til noget specielt, uanset om det er en skøn beliggenhed, en god udsigt, en særlig arkitektur eller noget helt fjerde. Og i sidste ende er det afgørende for, om noget er liebhaveri, om stedet har sjæl, og ikke om det ligger i et bestemt postnummer eller har en høj pris, udtaler Per Jensen.
Morten Nyegaard, indehaver og direktør for Lilienhoff Fyn, glæder sig over at have fået den unge ejendomsmægler med om bord.
– På den korte tid Per har været hos os, har han allerede vist, at han kan mæglerhåndværket. Derfor har jeg sagt til ham, at “motorvejen er åben”, og nu glæder vi os alle til at følge hans udvikling, udtaler Morten Nyegaard.