Logicor udlejer knap 14.000 kvadratmeter logistik i Køge

En eksisterende lejer samler driften i en stor logistikejendom i Køge, hvor erhvervsmægler melder om høj efterspørgsel.

Logicor udlejer en logistikejendom på 13.900 kvadratmeter i Køge. Foto: Colliers.
Logicor udlejer en logistikejendom på 13.900 kvadratmeter i Køge. Foto: Colliers.

På Mimersvej i Køge er der indgået en ny aftale om udlejning af en logistikejendom på 13.900 kvadratmeter.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Colliers, som har stået for formidlingen mellem ejeren Logicor og en nuværende lejer. Parterne ønsker ikke at oplyse, hvem den pågældende lejer er.

Ifølge Colliers rummer ejendommen både højlager, kontorer og store udendørs arealer til manøvrering. Den direkte adgang til motorvejsnettet gør beliggenheden attraktiv for virksomheder med behov for fleksible og skalerbare lagerfaciliteter, lyder det fra erhvervsmæglerfirmaet.

Erhvervsmægler Simon Ravnløkke fra Colliers i København påpeger, at aftalen viser en klar udvikling i markedet:

– Sydkorridoren tiltrækker fortsat virksomheder, der ønsker stabile og effektive rammer for deres drift. Aftalen viser, at der er solid efterspørgsel på moderne, velbeliggende logistikejendomme, og at virksomheder i stigende grad søger langsigtede løsninger, udtaler Simon Ravnløkke.

Logicor lægger vægt på, at udlejningen både styrker ejendommens udnyttelse og porteføljens strategi.

– Vi ønsker at fastholde stærke lejere i vores ejendomme, og Mimersvej 5 er et godt eksempel på en moderne facilitetsstruktur, der matcher markedets krav. Vi er glade for den nye aftale og ser frem til det fortsatte samarbejde, udtaler Andrew Dalgliesh, Director Asset Management hos Logicor.

Aktuelt er tendensen på logistikmarkedet ifølge Colliers, at større virksomheder samler aktiviteterne på placeringer med nem adgang til infrastruktur.

Tilmeld Nyhedsbrev