Den palæagtige lystejendom ligger på Nyskovvej 13 i Vamdrup vest for Kolding. Den er sat til salg hos EDC Landbrug Poul Erik Bech og EDC Erhverv Poul Erik Bech Trekantområdet. Foto: PR.
Den palæagtige lystejendom ligger på Nyskovvej 13 i Vamdrup vest for Kolding. Den er sat til salg hos EDC Landbrug Poul Erik Bech og EDC Erhverv Poul Erik Bech Trekantområdet. Foto: PR.

En usædvanlig landejendom på Nyskovvej ved Vamdrup er kommet på markedet med en udbudspris på 11,3 millioner kroner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra EDC Landbrug Poul Erik Bech og EDC Erhverv Poul Erik Bech Trekantområdet, som skal formidle salget af ejendommen.

Ifølge mæglerne omfatter ejendommen en palælignende hovedbygning, moderne erhvervsbygninger og næsten 22 hektar jord med enge, skov og direkte adgang til Søgård Sø.

– Det er en oplagt ejendom for enten hestefamilien eller naturfamilien, der drømmer om masser af plads, idylliske rammer, privatliv og naturskønne omgivelser. Det er også en oplagt mulighed for den selvstændige familie, der ønsker at drive virksomheden hjemmefra, udtaler John Wendel Vogt, erhvervsmægler hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Trekantområdet.

Siden 1999 har Lars Bjerregaard ejet ejendommen, der er blevet forvandlet det tidligere landsted til en moderne lystejendom. De gamle stalde blev bygget om til erhvervsbygninger i 2001, og i 2009 blev den nuværende herskabelige hovedbygning opført.

– Vi har valgt at sætte ejendommen til salg, da vi ikke kan løbe fra vores dåbsattest. Vores børn er flyttet hjemmefra, og det efterlader os med mere plads, end vi har behov for, udtaler Lars Bjerregaard.

– Vores virksomhed Farmer Tronic holder fortsat til i erhvervsbygningerne, men efter outsourcing af store dele af produktionen sidder vi i dag kun tre medarbejdere med salg og administration. Vi vil gerne blive på adressen, men hvis en ny ejer har andre planer for bygningerne, finder vi naturligvis en løsning.

Ifølge mæglerne er der tale om en sjældent udbudt ejendom, hvor en eksklusiv bolig er kombineret med gode muligheder for både erhverv, hestehold og naturnært familieliv.

Ejendommens erhvervsbygninger omfatter 771 kvadratmeter, mens hovedbygningen er på 354 kvadratmeter.

– Overalt er der tænkt på detaljen – fra de eksklusive materialevalg til den gennemtænkte planløsning. I stueplan træder man ind i en imponerende hall med en smuk trappe, og herfra åbner boligen sig. Boligen er desuden opvarmet med jordvarme og har naturligvis gulvvarme overalt, udtaler Ole Windfeld Nielsen, landbrugschef hos EDC Landbrug Poul Erik Bech Jylland.

I maj 2024 blev ejendommen sat til salg via Home Kolding Åpark for 12 millioner kroner. Ifølge Boliga blev den taget af markedet efter 419 dag, hvorefter den atter blev sat til salg for 11,3 millioner kroner i oktober 2025. Den blev igen taget af markedet efter 178 dage, men nu er den altså til salg igen.

AnnonceTilmeld Nyhedsbrev