I Danmark bliver cirka 2,2 millioner kvadratmeter bygninger revet ned hvert år. Det sker ofte, selvom bygningerne ikke nødvendigvis er gamle eller i dårlig stand. To nye rapporter viser, at alder og tilstand langt fra altid er udslagsgivende for nedrivning – og det har stor betydning for klimaet.
Byggebranchen er en af de store klimasyndere i Danmark. Især under opførelsen af nye bygninger udledes store mængder CO2. Derfor er det afgørende for den grønne omstilling, at flere bygninger renoveres frem for at blive revet ned og erstattet med nyt.
De to rapporter, som Social- og Boligstyrelsen har fået udarbejdet som led i arbejdet med en national strategi for bæredygtigt byggeri, kortlægger omfanget og årsagerne til nedrivning.
De viser blandt andet, at omkring 20 procent af de nedrevne bygninger bliver erstattet af nybyggeri med samme formål – især enfamiliehuse. Mere end halvdelen af de bygninger, der bliver revet ned, er opført efter 1960.
Ifølge Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) er rapporterne et vigtigt værktøj i kampen mod unødvendig nedrivning. Hun ønsker et opgør med den kultur, hvor man uden videre river ned og bygger nyt:
– De mest bæredygtige kvadratmeter er dem, der ikke bliver bygget. Det er vigtigt, at vi får et klart billede af, hvorfor der bliver revet så meget ned. Så vi kan tage de rette politiske beslutninger og gøre op med “riv ned og byg nyt”-kulturen. Rapporterne her bestyrker mig kun i, at det er den rigtige vej at gå, udtaler Sophie Hæstorp Andersen.
Rapporterne er lavet af Build for Social- og Boligstyrelsen og skal danne grundlag for kommende initiativer, der skal fremme grønne valg i byggeriet.
Samtidig har ministeren iværksat en undersøgelse af, hvordan kommunerne kan få bedre muligheder for at sige nej til nedrivning – og om det er muligt at kræve klimakompensation, når bygninger alligevel rives ned. Resultaterne af denne undersøgelse ventes klar i midten af 2026.
