Manglen på billige boliger spænder ben for hjemløsereformen, der tager udgangspunkt i princippet “housing first”.
Det skriver
Det skriver Kommunernes Landsforenings (KL) magasin Momentum.
Groft sagt indebærer tilgangen “housing first”, at borgeren først skal have en bolig, før man kan begynde at arbejde med og løse eventuelle sociale problemer.
Men en ny rundspørge fra Momentum viser, at kun 12 procent af de boliger, kommunerne får adgang til, har en husleje på under 3.500 kroner om måneden.
Til sammenligning koster mere end en tredjedel over 6.500 kroner, hvilket de færreste hjemløse kan betale på en kontanthjælp.
Det betyder, at kommunerne i stigende grad sender boliger retur til boligorganisationerne, fordi huslejen er urealistisk høj.
– Det er en kæmpe udfordring for vores arbejde med at realisere hjemløsereformen. Vi har en lavet en plan for bekæmpelse af hjemløshed, og der er sat midler af til medarbejderressourcer, men det klart mest vanskelige er at få adgang til de billige boliger, som målgruppen kan betale, siger Eva Stokbro Jensen, centerchef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, til Momentum.
I København måtte man sidste år afvise over en tredjedel af de dyreste boliger, mens Aalborg melder om alt for få billige boliger i forhold til behovet.
Siden 2021 er antallet af almene familieboliger med en husleje under 3.500 kroner halveret, og samtidig er midlertidige tilskudsordninger ifølge flere kommuner for bureaukratiske eller for små til at gøre en reel forskel.
Både kommuner og boligorganisationer efterlyser derfor bedre statslige støtteordninger og mere fleksibilitet, så flere billige boliger kan komme i spil. Ellers risikerer hjemløsereformens målsætninger at falde til jorden, advarer Kommunernes Landsforening.
