Den 1. januar 2023 fik byggebranchen nye klimakrav, som betyder, at branchen fremover skal bygge med byggematerialer, der belaster klimaet mindre. Indtil nu har det været uklart, hvordan genbrugsmaterialer indregnes i de nye krav.
Men med en ny tillægsaftale til national strategi for bæredygtigt byggeri, der forventes at træde i kraft fra januar 2024, er klimapåvirkningen for genbrugsmaterialer sat til nul. Det vil øge incitamentet til at bygge med genbrugsmaterialer, ifølge Katrine Hauge Smith fra Teknologisk Institut. Det skriver instituttet i en pressemeddelelse.
– Branchen skal ganske enkelt til at gøre sig klar til at anvende flere genbrugte byggematerialer. Derfor arbejder vi lige nu på at fjerne en af de velkendte barrierer for genbrug af byggematerialer, nemlig deres mangelfulde dokumentation, siger seniorkonsulent Katrine Hauge Smith.
Når en bygning rives ned, vil informationen om de byggematerialer, der findes i byggeriet som oftest være mangelfuld. Det skyldes dels, at det ikke har været praksis at registrere, hvilke byggematerialer, der har været anvendt og dels, at der ikke har været samme krav til dokumentation af byggematerialer tidligere, som der er i dag. Og det giver udfordringer for at genbruge i praksis.
– Det er nødvendigt, at vi får registreret og deklareret informationerne om de genbrugte byggematerialer, og det arbejde starter allerede inden bygningen rives ned. Vi skal have kortlagt bygningen for både genbrugspotentiale og for skadelige stoffer, og hvis materialerne skal genbruges, skal de ofte suppleres af test af tekniske egenskaber, forklarer Katrine Hauge Smith.
Derfor er Teknologisk Institut, Molio, ConTech Lab og Circue gået sammen i et nyt projekt, som er støttet af den filantropiske forening Realdania og Grundejernes Investeringsfond. Målet er at lave en branchestandard for et digitalt materialepas for genbrugte materialer, som alle branchens aktører kan bruge, når de arbejder med at samle data om genbrugsmaterialer.
– Et materialepas samler data om genbrugte materialer, der kan bruges til at vurdere hvorvidt genbrugsmaterialerne er egnet til genbrug i forskellige sammenhænge, forklarer Katrine Hauge Smith.
– Materialepasset erstatter ikke en ekspertvurdering, men skal give en nødvendig og standardiseret viden, så det bliver lettere at lave denne vurdering. Et materialepas skal dermed øge tilliden til de genbrugte materialer og er et vigtigt redskab i at sikre sporbarhed og dokumentation, siger Katrine Hauge Smith.
Inddrager eksisterende viden og digitale redskaber
I de senere år har der været mange gode projekter, som har arbejdet med løsninger for genbrugsmaterialer, og den viden har projektpartnerne ikke tænkt sig skal gå tabt.
– Vi vil videreføre det arbejde, der allerede er udført i andre gode projekter. For eksempel inddrager vi og bygger videre på alle de erfaringer, der er opnået i Grand Solution projektet Circle Bank, ligesom vi inddrager erfaringer fra det materialepas, der allerede findes for nye byggematerialer på www.materialpass.org, som en stor del af branchen har stået bag, siger Chief Production Officer Bjarke Fjeldsted fra Molio.
– Det er også vigtigt, at et materialepas for genbrugte materialer spiller sammen med den måde, vi beskriver og udveksler viden om nye materialer. Ved at bygge videre på eksisterende arbejde og digitale redskaber, får vi lukket værdikæden, idet de materialer vi betragter som nye i dag jo vil blive genbrugte materialer i fremtiden.
Dokumentationen skal være digital og brugervenlig
En anden barriere ved dokumentation af genbrugsmaterialer er at sikre et dataflow på tværs af aktørerne i hele materialets levetid. Derfor skal materialepasset digitaliseres, så data kan anvendes og udveksles på tværs af digitale platforme. I projektet indgår derfor også et arbejde med at definere og udvikle en dataordbog samt et dataformat baseret på internationale standarder, så data for genbrugsmaterialer fremover kan flyde sømløst mellem relevante aktører og platforme, forklarer administrerende direktør Thomas Fabian Delman fra virksomheden Circue.
– Ideen er, at branchens aktører kan benytte materialepasset til at udveksle viden og data i værdikæden og bygge kommercielle forretningsmodeller ovenpå en fælles datastruktur, der vil fungere som teknisk fælleseje. På den måde skaber vi en transparent og brugervenlig tilgang til materialepasset, og sikrer samtidig, at der ikke er én enkelt aktør, der ejer alle vores data om, hvilke materialer, der er indlejret i vores bygningsmasse, slutter Thomas Fabian Delman.
Fakta om projektet
Projektet løber fra juni 2023 til juni 2024.
Projektet er støttet af Grundejernes Investeringsfond og den filantropiske forening
Realdania.
Projektpartnere
Teknologisk Institut er et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS), der udvikler, anvender og formidler forsknings- og teknologibaseret viden til danske erhvervsliv. Divisionen Byggeri og Anlæg repræsenterer Danmarks største koncentration af viden om byggematerialer, herunder materialers bidrag til miljøpåvirkninger i hele deres livscyklus og cirkulær økonomi, ligesom Teknologisk Institut har mangeårige erfaringer med at omsætte viden til uddannelsesforløb.
Molio er det samlende videnscenter for den danske bygge- og anlægsbranche. Det er branchens fælles og uafhængige sted for udvikling og etablering af fælles værktøjer, standarder og viden.
ConTech Lab er byggebranchens fælles udviklingsplatform, hvor byggeriets virksomheder sammen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi på til at skabe fremtidens byggeri – et mere bæredygtigt og produktivt byggeri. Her deles al viden og læring, så det kommer hele branchen til gode.
Circue ApS står bag udviklingen af Circle Bank-platformen, der udspringer af et Grand Solution-projekt rettet mod at skalere cirkulært byggeri og samle værdikæden ved hjælp af digitale redskaber og beslutningsstøtte.
Kilde: Teknologisk Institut.
