Brøndbys borgmester, Maja Højgaard (S), har i flere år foretaget ændringer på sit bevaringsværdige hus i Brøndbyøster Landsby uden byggetilladelse.
Det skriver SN.dk.
Sagen begyndte i 2015, da Maja Højgaard og hendes mand ændrede på deres over 100 år gamle hus. De rev en carport ned og byggede en ny tilbygning, som ifølge kommunens vurdering ikke passede ind i landsbyens bevaringsværdige miljø. Først otte år senere søgte parret om lovliggørelse, efter at kommunen selv havde taget kontakt.
Ændringerne blev lovliggjort i maj 2024 – blot to dage før hun tiltrådte som borgmester – selv om kommunens egne medarbejdere i et internt notat fra 2023 havde advaret mod at godkende byggeriet.
Notatet blev dog aldrig en del af den officielle sagsbehandling, og sagen blev behandlet administrativt uden politisk inddragelse – på trods af at lokalplanen kræver politisk godkendelse af ændringer på bevaringsværdige ejendomme.
– Det virker helt skævt, at kommunen ikke orienterer det politiske lag om en sag, hvor der er en oplagt inhabilitetsproblematik, siger Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret og forfatningsret ved Syddansk Universitet, til SN.dk.
Han er blot en af flere eksperter, der kalder forløbet usædvanligt og peger på mulige problemer med habilitet og gennemsigtighed.
Brøndby Kommune bad derfor advokatfirmaet Civitas undersøge sagen. Advokaterne fandt ingen tegn på særbehandling, men pegede på flere fejl og manglende dokumentation.
Borgmesteren selv afviser enhver bevidst regelbrud og forklarer, at hun handlede i god tro efter telefonisk rådgivning fra kommunen. Hun understreger, at hun ikke har blandet sig i sagsbehandlingen, mens hun var medlem af kommunalbestyrelsen.
– Kommunen oplyste at vores hus ikke er klassificeret som bevaringsværdigt, men at vi skal efterstræbe at bevare landsbyens samlede udtryk ud mod gadebilledet, som det står i lokalplanen, siger Maja Højgaard til SN.dk med henvisning til en bevarende lokalplan for Brøndbyøster Landsby.
Brøndby Kommunes tekniske direktør, Casper Toftholm, fastholder, at sagen er behandlet korrekt og ikke adskiller sig fra andre byggesager. Han betegner det kritiske notat som et internt arbejdsdokument, der ved en fejl blev lagt i det offentlige arkiv.
