“Meget tilfredsstillende”: Skou Gruppen løfter toplinjen

Skou Gruppen har vendt lavere omsætning til markant bedre indtjening. Det fremgår af årsregnskabet for 2024/2025.

Administrerende direktør Martin Skou Heidemann, Skou Gruppen. Foto: PR.
Administrerende direktør Martin Skou Heidemann, Skou Gruppen. Foto: PR.

Skou Gruppen har netop offentliggjort årsregnskabet for 2024/2025, som viser markant fremgang i indtjeningen.

Det oplyser entreprenørfirmaet med hovedsæde i Hørsholm i en pressemeddelelse.

Nettoomsætningen lander på knap 336 millioner kroner, hvilket er lidt lavere end året før, men resultatet før skat er steget markant til 11,6 millioner kroner.

Efter skat ender overskuddet på 9 millioner kroner, og ledelsen betegner resultatet som “meget tilfredsstillende”.

– Sidste år accepterede vi lavere marginer for at fastholde kvaliteten i vores projekter og investere i langvarige relationer med vores kunder. Det var et bevidst valg, og i år kan vi se, at det har styrket vores forretning og robusthed, udtaler administrerende direktør Martin Skou Heidemann fra Skou Gruppen.

Regnskabsåret har været præget af høj aktivitet inden for serviceopgaver og flerårige rammeaftaler, især med offentlige bygherrer.

Blandt andet har Skou Gruppen indgået to fireårige rammeaftaler med Region Hovedstadens Center for Ejendomme, som giver adgang til hoved- og totalentrepriser på hospitaler i Herlev, Hillerød, Gentofte og Frederikssund.

Den strategiske drejning mod flere serviceopgaver og færre store enkeltudbud har ifølge virksomheden skabt en mere forudsigelig drift, bedre økonomisk robusthed og et stabilt arbejdsmiljø.

Samtidig er likviditeten styrket markant, og ved regnskabsårets afslutning havde koncernen næsten 28 millioner kroner i likvide midler. Soliditetsgraden er steget til knap 33 procent.

Med en stærk økonomi, en voksende serviceforretning og flere flerårige aftaler ser Skou Gruppen positivt på fremtiden og forventer både et let stigende aktivitetsniveau og en fortsat forbedring af indtjeningen i det kommende regnskabsår.

Skou Gruppen: Nøgletal

Millioner kroner 2024/25 2023/24 2022/23
Nettoomsætning 335,7 346,2 318,6
Bruttofortjeneste 75,2 68,7 78,4
Resultat før skat 11,6 2,3 12,2
1,7 9,2
Antal fuldtidsansatte 116 121 122
Bruttomargin (procent) 22,4 19,8 24,6
Overskudsgrad (EBIT) (procent) 3,5 0,7 3,9
Likviditetsgrad (procent) 172,1 160,6 172,3
Soliditetsgrad (procent) 32,8 28,4 30,4
Tilmeld Nyhedsbrev