Mikroboliger udfordrer traditionelle boligformer

Mens der er pres på boligmarkedet i de største danske byer er interessen for mikrolejligheder, tiny houses og micro living som moderne boligalternativer stigende.

Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

– De nye mikroboliger handler ikke som sådan om at bo småt, men om de muligheder, der følger med. Vores undersøgelser peger på, at danskernes valg om at skalere boligarealet ned aldrig er målet i sig selv, men midlet til noget andet, siger seniorforsker Mette Mechlenborg fra instituttet Build på Aalborg Universitet.

Hun står sammen med seniorforsker Jesper Ole Jensen bag rapporten Mikroboliger i Danmark – Erfaringer med Tiny houses, mikrolejligheder, co-living i en dansk kontekst, der er støttet af Realdania.

– De nye boligtyper kommer med stærke fortællinger om en ny livsstil, nye værdier og et andet boligliv. Konceptet med mikroboliger rammer derfor også ind i bæredygtighedsbevægelsen, som har fokus på mindre forbrug og lavere klimaaftryk. Og -måske lige så vigtigt – nye opfattelser af, hvad der er en god bolig, udtaler seniorforsker Mette Mechlenborg.

Derfor vælges mikroboligen

Mikroboligerne kan ifølge Aalborg Universitet give adgang til andre kvaliteter end de kvaliteter, der er i den private bolig. Typisk vil det være en attraktiv beliggenhed, adgang til natur og fællesfaciliteter, byliv, mulighed for samliv med ligesindede eller et boligkoncept, der retter sig mod en bestemt type af hverdags- og arbejdsliv.

Interessen for mikroboliger afspejler et voksende ønske om bæredygtige, fleksible og moderne boligformer, der passer til en globaliseret livsstil.

– Med mikroboliger, tiny houses og co-living står Danmark over for en oplagt mulighed for at fremme en mere bæredygtig boligkultur, hvor pladsoptimering og fællesskab kan blive centrale værdier i fremtidens boligpolitik, forklarer seniorforskeren.

Hvem vælger mikroboligen?

Små boliger er ikke noget nyt i Danmark. Rapporten viser, at der er cirka 200.000 boliger under 50 kvadratmeter (inklusiv ældre, små boliger), og ser man bort fra rene studieboliger, er der 40.000 boliger under 40 kvadratmeter.

Beboerne i de nye og gamle småboliger er i det store hele ”gennemsnitsdanskeren” med nogenlunde samme alder, baggrund, familieforhold, beskæftigelse mv., men med lidt lavere indtægt end den øvrige befolknings.

Den nye generation af mikroboliger adskiller sig fra de eksisterende små boliger ved at have større fokus på nye livsstile, herunder fællesskab, og ved at henvende sig til nye målgrupper med særlige behov.

Fire arketyper vælger tiny house

Tiny houses er i høj grad defineret af en lyst til at leve et alternativt liv, hvor boligen fylder mindre, og det uden for boligen mere. Her er den økonomiske frihed et nøgleord. Ved at nedskalere, er det muligt at sænke ens månedsudgifter, som så giver andre valgmuligheder i forhold til, hvordan man indretter sit liv.

Forskerne har defineret fire forskellige typer, der vælger et liv i et tiny houses: Stå-af-hamster-hjulet-hipsteren; Klimaidealisten, Den frie fugl og Middelklassens frontløbere. 

Da tiny houses ofte er mobile og ideelt flytter rundt i landet, er det ikke muligt at fange dem i registeranalysen. Der er derfor et mørketal. Af forskernes registrering af projekter rundt i kommunerne er der kun fundet omkring 100 tiny houses, men undersøgelserne tyder på, at tallet kan være meget højere og handle om flere tusinde rundt om i landet.

På samme måde er mikrolejligheder og co-living-koncepterne i højere grad henvendt til studerende, nyuddannede, expats, digitale nomader og singler, med ønske om en midlertidig, central beliggende og billig bolig, der samtidig tilbyder fællesskab. På baggrund af rapportens kortlægning anslås det, at der er i omegnen af 10.000 mikro- og co-living lejligheder i Danmark, og at tallet er stigende.

Drøm, efterspørgsel og benspænd

I undersøgelsen peger forskerne på, at den åbenlyse folkelige dyrkelse af tiny house-drømmen alligevel ikke helt står mål med efterspørgslen:

– Den øgede interessen må betragtes som et behov for nye boligformer, der håndterer den usikre, globale økonomiske fremtid, ubalancen mellem arbejdsliv og boligliv og kravet om et bæredygtigt samfund, forklarer seniorforsker Mette Mechlenborg fra Aalborg Universitet.

Forskerne har i undersøgelserne været i dialog med flere husejere, brancheaktører og kommunale medarbejdere, der påpeger, at den største udfordring for udbredelsen af danske tiny houses er en kompliceret lovgivning og kommunale forhold. Det har forskellige konsekvenser: Beboere i individuelle huse og små fællesskaber vælger at leve i samfundets skygge, hvorfor de ikke kan indfanges i registeranalysen. Eller man kaster sig kollektivt ud i mange års forhandlinger med kommunen om dispensationer og tilladelser.

Det er ifølge seniorforsker Mette Mechlenborg p.t. tilfældet med mange borgerdrevne, klimaidealistiske projekter, hvoraf kun få er nået i mål. Endelig er der de planlagte – og få realiserede – kommunale projekter, som udtrykker udfordringer med at finde byggemodnings-, matrikel- og udbudsmodeller, der ikke udfordrer idealet om gældfrihed og det frie liv i naturen.

Mikrolejligheder og co-living har på den ene side har ramt en efterspørgsel i markedet, hvor forskellige målgrupper efterlyser servicerede boliger med adgang til fællesskab og høj fleksibilitet, men udfordringen er spørgsmålet om boligstørrelse og opfattelse af boligkvalitet. men i Danmark er det vanskeligt at sætte standarder for boliger, hvor boliglivet også inkludere de fællesrum og sociale aktiviteter, der er uden for boligen – uden at her er tale om et bofællesskab. Men forskerne peger også på, at der   er behov for at se på beliggenhed, boligkvalitet og målgruppe.

– Mikrolejligheder og co-living har åbenlyst nogle kvaliteter som har været fraværende i det hidtidige boligmarked, og potentialer for blandt andet at imødegå ensomhed blandt singler, expats, digitale nomader mm. For at indfri potentialerne kræver det dog en ordentlig kvalitet i både fællesarealer, facilitering og i den private bolig, og det kræver nye kompetencer blandt udlejerne, som derfor skal øve sig i løbende at evaluere og forbedre deres koncepter, siger seniorforsker Jesper Ole Madsen.

Han peger samtidig på et behov for at se kritisk på, hvor og i hvor stort et omfang, der skal opføres nye bebyggelser, og hvor fleksible de er i forhold til fremtidige behov:

– Historisk set har små boliger været forbundet med socialt udsatte boligområder særligt i områder, hvor beliggenheden ikke i sig selv genererer en permanent efterspørgsel, og det skal man gerne undgå fremadrettet, siger seniorforsker Jesper Ole Jensen fra Aalborg Universitet.

For positiv branding kan føre til ”kulturvask”

Mikroboliger i Danmark udfordrer vores vante opfattelse af, hvad der er en god bolig. Derfor handler konflikter om regulering, boligkvalitet og bygningsreglementer ikke kun om, at lovgivningen selvfølgelig skal overholdes. Der er ofte en nedarvet, implicit forståelse for, hvordan en god bolig skal være.

– Risikoen er, at vi ikke får høstet mulighederne for at øge danskernes motivation for at bo mindre, mere bæredygtigt og dele mere, fordi vores juridiske praksis peger tilbage mod datidens forståelse af det gode boligliv, påpeger seniorforsker Mette Mechlenborg.

Den stærke branding viser ifølge forskerne, at de nye mikroboliger er forbundet med social prestige, innovation og nye livsstilsvalg. Det viser tendensens potentiale for udbredelse til andre målgrupper, akkurat som vi har set det tidligere i bolighistorien, for eksempel da kollektivet vandt frem i slutningen af 1970’erne og viste, at der er andre måder at bo sammen på end i kernefamilier.

Interessen for mikroboligen peger på, at danskerne faktisk er villige til at nedskalere deres bolig, hvis det samtidig bidrager til øget livskvalitet og en mere meningsfuld hverdag. Derved har mikroboligen potentiale til at inspirere resten af boligmarkedet og bidrage til en bæredygtig omstilling.

– Der ligger også en risiko med tendensen til fuldt fokus på livsstilsvalg og branding, som risikerer at retfærdiggøre boliger af lav kvalitet og høj husleje. På den måde kan den positive branding munde ud i det, vi kalder “kulturvask”: Når hyperbrandede boligkoncepter hylder smart teknologi, masser af leverum og et smukt, mere bæredygtigt liv, uden at det præcis fremgår, hvad det er, man egentlig får, slutter seniorforsker Mette Mechlenborg.