For godt 112 millioner kroner har ejendomsselskabet MM Properties har købt en ejendom på Kirstinedalsvej 11 på Frederiksberg af Frederiksberg Kommune.
Det skriver Estate Media med henvisning til portalen Resights.
Det tidligere plejehjem på 4.400 kvadratmeter har over et par omgange været til salg i samarbejde med erhvervsmæglere Colliers.
Ejendommen blev først sat til salg for 110 millioner kroner og dernæst med en vejledende pris på 100 millioner kroner.
Seneste har den seks etager høje bygning været midlertidigt anvendt til at sikre tag over hovedet til ukrainske flygtninge.
Fremtiden byder også på boliger. Ifølge Estate Media vil MM Properties nemlig totalrenovere ejendommen med henblik på at udvikle nye lejligheder til udlejningsmarkedet.
MM Properties blev grundlagt i 2014 af Mark Møller og ejes i dag af Jesper Søgaard, Christian Kirk Rasmussen og Mark Møller.






















