Der er fuld fart på funderingsarbejdet ved Langeliniekaj i København. Foto: Jonathan Grevsen.
Der er fuld fart på funderingsarbejdet ved Langeliniekaj i København. Foto: Jonathan Grevsen.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Til sommer er Langeliniekaj igen klar til at tage imod krydstogtskibe og turister i København.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra NCC, hvis funderingsspecialister fra Hercules Fundering udfører projektet for By & Havn.

Lige nu etableres de sidste pullertankre fra en “jack-up”-platform, så skibene kan fortøjes sikkert.

– Vi arbejder på fuld styrke på Langeliniekaj, og vores maskiner og mandskab gør sit ypperste for at gøre kajen klar til københavnerne og krydstogtgæsterne, siger Troels Bolvig-Hindsgaul, senior projektchef i Hercules Fundering.

Renoveringen af kajen omfatter fjernelse af den eksisterende betonbundsikring på 650 meter af strækningen og etablering af ny spunsvæg med over 500 borede jordankre i op til 42 meters dybde. Derudover opsættes 64 pullertfundamenter langs hele strækningen. Alle 790 spunsjern er nu rammet ned foran den gamle kaj.

Granitstenene fra den oprindelige konstruktion er nænsomt nedbrudt, men får nyt liv, når de genbruges og monteres på toppen af den nye kajfront, som Hercules nu er halvvejs med at færdiggøre.

Kajen genåbner for krydstogtskibe i juni, mens de sidste detaljer som belægning færdiggøres i sensommeren.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling