
I slutningen af 2025 købte det almene boligselskab B45 den tidligere Netto-bygning og grund i Østerbrogade i Grenaa af Salling Group for 3,2 millioner kroner.
Det skriver Århus Stiftstidende.
Ifølge avisen skal bygningen skal rives ned for at gøre plads til nybyggeri i form af lejeboliger.
Det vides dog endnu ikke, hvor mange boliger, der bliver tale om.
– Det er også for tidligt at sige, hvornår vi begynder at bygge. Det bliver nok tidligst i 2028, da vi har flere andre projekter, som skal færdiggøres først, siger direktør Anders Lisvad fra B45 til Århus Stiftstidende.
I første omgang flytter B45’s ejendomsserviceafdeling ind i bygningen, da brandstationen, hvor afdelingen ellers holder til, skal renoveres.
Netto flyttede for fem år siden fra bygningen på Østerbrogade til dagligvarekædens nuværende lokaler i Søndergade.





















