Norconsult har ansat Martin Hoff Ludvigsen som ny afdelingsleder for konstruktionsafdeling i Herlev.
Det skriver det rådgivende ingeniørfirma i en pressemeddelelse.
– Vi er meget glade for at kunne byde Martin Hoff Ludvigsen velkommen til Norconsult, udtaler direktør for afdelingen i Herlev, Lasse Hundborg.
– Hans erfaring og ledelseskompetencer vil være en stor gevinst for vores konstruktionsafdeling i Herlev.
Martin Hoff Ludvigsen kommer fra en lignende stilling hos Artelia, hvor han har ledet konstruktionsafdelingen de sidste seks år.
Før sin tid hos Artelia har han været afdelingschef i Sweco og ledet konstruktionsafdelingen der.
Han har arbejdet som projekterende konstruktionsingeniør tidligere i sin karriere, men har de sidste ti år primært fokuseret på teamledelse og afdelingsledelse indenfor konstruktionsområdet.
Ledelsen i konstruktionsafdelingen styrkes desuden ved at Simon Lund Rasmussen og Rasmus Hennings er udnævnt til teamledere, og får ansvaret for at lede hvert deres konstruktionsteam.
– Vi ser frem til at se, hvordan dette stærke ledelsesteam vil bidrage til vores fremtidige succes, udtaler Lasse Hundborg.