HHM havde i 2024 med en omsætning på 737 millioner kroner, og entreprenørvirksomheden med base i Hillerød fik et resultat før skat på 43,3 millioner kroner og en overskudsgrad på 5,9 procent.
Virksomheden har en egenkapital på 115 millioner kroner og ingen rentebærende gæld.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Der er en fremgang på alle parametre sammenlignet med året før. Fremgangen er blandt andet drevet af egen udvikling af byggegrunde til enfamiliehuse.
– I HHM oplever vi, at samarbejde og tidlig inddragelse af byggeriets parter i et byggeprojekt giver den bedste værdiskabelse og resultater for kunden, udtaler Peter Carstensen, administrerende direktør i HHM.
– Det giver tryghed i hele projektfasen, og trods entreprenørbranchens vilkår, så er kundens behov for byggeri i sikre hænder hos HHM. Resultatet er afleveringer uden fejl og mangler i en høj kvalitet og til den aftalte økonomi.
HHM går ind i 2025 med en solid ordrebeholdning og forventer vækst i omsætningen samt en overskudsgrad på cirka 3,5 procent.
– Vi har allerede opført en del projekter, der imødekommer de nye klimakrav, der bliver indført den 1. juli 2025. Så vi er klar til bistå vores kunder med sikre og solide tekniske løsninger, fortæller Peter Carstensen.
HHM blev grundlagt i 1969. Virksomheden bygger både enfamiliehuse til private og institutioner, lejligheder og erhvervsbyggeri i totalentreprise.
Resultatopgørelse: HHM
Hovedtal (tusinde kroner) | 2024 | 2023 | 2022 | 2021 | 2020 |
Omsætning | 736.842 | 706.048 | 736.765 | 829.627 | 939.480 |
Bruttofortjeneste | 128.670 | 112.877 | 110.577 | 130.239 | 130.704 |
Årets resultat før skat | 43.394 | 30.117 | 27.539 | 41.346 | 50.473 |
Årets resultat efter skat | 33.377 | 23.418 | 21.267 | 31.598 | 39.318 |
Egenkapital, ultimo | 115.059 | 101.323 | 101.323 | 96.953 | 103.188 |
Samlede aktiver | 283.768 | 278.273 | 266.782 | 274.448 | 321.004 |